Denne salat er en rigtig sommerting med nogle af de ingredienser, som bugner allermest om sommeren. Den går godt til alt lige nu. Server gerne til grøntsager, fisk, skaldyr eller kød, der har kysset grillen på en varm sommeraften.

Sund sommermad: Grøn salat med ærter, radiser og feta

Der er ingen, der kan blive mætte af en klassisk grøn salat, men så snart du tilsætter ost, kød, fisk eller nødder, sker der noget. Her har Hjernøe brugt den saltfede feta til den lette sommersalat. Martin Bjoern & Lykke rump foto
Der er ingen, der kan blive mætte af en klassisk grøn salat, men så snart du tilsætter ost, kød, fisk eller nødder, sker der noget. Her har Hjernøe brugt den saltfede feta til den lette sommersalat. Martin Bjoern & Lykke rump foto
Lyt til artiklen

4 personer

Ingredienser

1 stort salathoved efter smag
3 dl friskbælgede friske ærter (eller frosne, optøede)
150 g sugarsnaps
150 g sukkerærter
10 radiser
4 skiver tyndskåret hvidt brød
olivenolie
75 g feta

Dressing

6 spsk. koldpresset jomfruolivenolie
2-3 spsk. hvid balsamico
1 tsk. ahornsirup
fintrevet skal af 1 citron

Sådan gør du:

  1. Skyl salaten grundigt, og slyng den tør. Bland den på et fad med ærterne. Skær sugarsnaps, sukkerærter og radiser i mundrette stykker, og bland dem i salaten.
  2. Rist brødskiverne sprøde i olie på en pande på begge sider, og lad dem køle af.
  3. Ryst eller pisk alle ingredienserne til dressingen sammen, og vend den i salaten.
  4. Pynt derefter salaten med smuldret feta og de sprøde brødskiver. Server salaten med det samme.

Anne Hjernøe

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her