4 personer
Ingredienser
Spoleben
4 spoleben
olie til stegning
1 løg
2 fed hvidløg
1 gulerod
1 st. bladselleri
1/2 dl æblecidereddike
3 dl porter
3 dl hønse- eller svinefond
2 laurbærblade
3 kv. frisk timian
3 kv. frisk persille
2 tsk. majsstivelse
Mos
1 knoldselleri
50 g smør
1 dl mælk
1 håndfuld revet parmesan
citronsaft
Grønkål
200 g grønkål
smør
salt og peber
Sådan gør du:
- Krydr spolebenene med salt og peber, og bind dem med kødsnor. Varm lidt olie i en stor ovnfast gryde, brun dem på alle sider og sæt til side.
- Pil og hak løg og hvidløg, skræl guleroden og skær den i grove tern. Snit bladselleristænglen. Sauter alle dele i samme gryde i et par minutter, og læg spolebenene tilbage i gryden. Tilsæt æblecidereddike, porter, fond, laurbærblade, krydderurter, og sæt gryden i ovnen ved 150 grader i 2-3 timer, til spolebenene er godt møre.
- Tag spolebenene op af gryden, og hold dem varme i ovnen. Sigt grøntsagerne fra, og kog saucen ind i 10-20 minutter, til den opnår den rette smagsintensitet. Jævn eventuelt med lidt majsstivelse rørt ud i vand, og smag til med salt og peber.
- Mos: Skræl knoldsellerien, og skær den i grove tern. Kog den mør, og hæld vandet fra. Tilsæt halvdelen af smørret og mælken, og blend med stavblender. Tilsæt parmesan, og smag til med salt og peber. Juster eventuelt smagsbalancen med en anelse citronsaft.
- Grønkål: Skyl grønkålen grundigt, snit den groft, og steg i smør, til den falder sammen. Krydr med salt og peber.
- Anret mosen i dybe tallerkner, og top med grønkål og spoleben. Slut af med saucen.
Tip: Spoleben er den største muskel på grisens skank. Den skal bestilles hos slagteren.




























