Mesterkokkens simrehit: Oksehaler med rødbede og kartoffelmos

Oksehaler er fulde af gelatine, bindevæv, marv – og dermed fantastisk smag, når halerne får lov at simre. Columbus Leth
Oksehaler er fulde af gelatine, bindevæv, marv – og dermed fantastisk smag, når halerne får lov at simre. Columbus Leth
Lyt til artiklen

4 personer

Ingredienser

2 kg oksehaler

lidt olie

2 gulerødder

2 pastinakker

4 små rødbeder

4 bananskalotteløg

1 helt hvidløg, flækket på tværs

3 kviste timian

2 glas rødvin

1 l kalvebouillon, eller oksebouillon

2 duske persille, hakket

salt og peber

Kartoffelmos

400 g kartofler

2 dl mælk

2-3 spsk. smør

1 spsk. grovkornet sennep salt og peber

Sådan gør du:

  1. Gnid oksehalerne med salt og peber. Varm en stor gryde op ved høj varme med olien, og brun halerne hårdt af i gryden, til de får godt med farve på alle sider.
  2. Skræl, og skær rodfrugterne ud i grove stykker. Pil løgene, og del dem i halve. Kom alt ned i gryden til halerne sammen med hvidløg og timian.
  3. Sving det hele lidt rundt, og kom vinen ved. Kog den halvt væk, og hæld bouillonen ved. Læg låg på, og lad det hele simre i 1,5-2 timer, til halerne er møre, og kødet næsten falder af benene.
  4. Kog imens kartoflerne møre. Hæld vandet fra, og pisk kartoflerne med mælk og smør til en lind kartoffelmos. Rør sennep i, og smag til med salt og peber.
  5. Server oksehalerne i gryden og kartoffelmosen ved siden af. Drys med persille over halerne.

Jesper Volmer

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her