De gule rosiner i denne remoulade giver en uventet, men velkommen sødme midt i det hele.
Men det skal være de rigtig store, rigtig gule, væmmeligt svovlede nogen, der er de eneste, der har den rigtige syrlighed og sødme til dette her. Almindelige sultanas har slet ikke den svum, der skal til. Som man vil bemærke, er der ingen mælkeprodukter i denne remoulade, men den er fin og cremet endda. Man benytter simpelthen senneppens evne til at emulgere med olien, som i en fransk sennepsdressing. Sådan en får man ved bare at undlade fyldet. Den kan oven i købet tilsættes en hel del vand uden at blive kedelig. Vandet piskes i lidt ad gangen. Sådan gør du Pisk senneppen gradvist op med olien i en stor skål, så den tykner. Bland resten af ingredienserne i og lad det trække en times tid, men gerne længere. Smag til med sukker, eddike og karry. Med lidt hvidløg er det en skøn dressing til en vinterlig kartoffelsalat, drysset med kapers og persille. Det kan man jo så også vælge at spise til sin fisk.





























