Kylling smager nu af mest, hvis den er stegt på benet. Denne ret er en af de enkleste retter, jeg kender.
Sådan gør du
Kyllingen saltes og pebres godt indvendig. Løgene pilles, og der skæres et kryds i toppen. Læg kyllingen i et ovnfast fad omgivet af løgene. Fordel olivenolien over det hele og drys med krydderurter, samt rigelig salt og peber. Hvis du bruger friske krydderurter, skal du nok bruge lidt mere end 3-4 skefulde. Kom fadet i ovnen på 200 grader og steg i ca. 50 minutter eller til kyllingen er mør. Server med løse ris.




























