20 chokoladekiks
Ingredienser
Kakaokiks
140 g hvedemel
10 g kakaopulver
100 g brun farin
75 g koldt smør
1 nip salt
1/2 æg
Hasselnøddeganache
120 g Azélia 35% fra Valrhona
80 ml piskefløde
20 g glukosesirup
1 nip salt
Sådan gør du
- Kom hvedemel, kakaopulver, brun farin, smør og salt i en blender, og blend det hurtigt sammen. Saml dejen med ægget. Rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir, og lad den hvile i køleskabet i minimum 1 time.
- Stik små cirkler (5 cm i diameter) ud af dejen med en rund kageudstikker, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
- Bag kiksene i ovnen ved 175 grader i ca. 12 minutter. Lad dem køle af.
- Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring fløde og glukosesirup til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber. Fortsæt med at røre, til massen samler sig og får en smuk, blank overflade. Tilsæt salt, og stavblend ganachen. Kom ganachen i køleskabet i et par timer, til den har sat sig lidt.
- Kom ganachen i en sprøjtepose med en rund tylle, og sprøjt den ud på halvdelen af kiksene. Saml med de resterende kiks. Kakaokiksene kan sagtens bages i forvejen, men fyld dem først med ganache et par timer, før de skal nydes.
fortsæt med at læse




























