4 personer
Ingredienser
Linsedeller, 20-22 stk.
2 dl grønne linser
2 bladselleri
100 g svampe, f.eks. portobello
2 fed hvidløg
50 g soltørrede tomater i olie
100 g valnødder
4 spsk. havregryn
1 håndfuld persille
2 spsk. tomatpure
1 spsk. røget paprika
1 spsk. spidskommen
salt og peber
Ris
3 fed hvidløg, revet
1 rødløg, finthakket
3 spsk. olie
3 dl ris
1 tsk. gurkemeje
50 g saltet citron, finthakket
salt og peber
vand
Dressing
3 dl neutral yoghurt
1 håndfuld koriander
saft og skal fra 1 lime
salt og peber
Topping
2 spsk. usaltede pistacienødder
2 tsk. nigellafrø
kerner fra 1 granatæble
Sådan gør du:
- Kog linserne efter anvisningen på pakken, og lad dem køle en smule af. Skær selleri, svampe og hvidløg ud i grove stykker, kom grøntsagerne og linserne i en foodprocessor sammen med valnødder, havregryn, persille, tomatpuré, paprika, spidskommen, salt og peber, og blend til en ensartet fars. Smag farsen til med salt og peber og evt. mere spidskommen og paprika. Lad farsen hvile i ca. 15 minutter – form små boller ud af farsen med fugtige hænder, stil dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 200 grader, varmluft i ca. 25 minutter.
- Svits hvidløg og løg i olie i ca. 2-3 minutter, tilsæt herefter ris, gurkemeje, citron og salt, og rør godt rundt. Hæld vand i gryden, så risene lige præcis er dækket, læg låg på, og lad det koge op. Så snart risene koger, så sluk for varmen. Lad risene trække i gryden med låg i ca. 20 minutter – på den måde bliver risene bedst og får en løs struktur. Selvom det er fristende at løfte låget, så lad være, for det siges, at så lukkes risenes sjæl ud.
- Rør yoghurt sammen med finthakket koriander – smag til med salt, limeskal og saft.
- Anret linsedellerne i fire skåle sammen med ris og yoghurtdressing – drys med pistacienødder, nigella og granatæblekerner inden servering.
fortsæt med at læse




























