Spis rigeligt med asparges i maj og juni, det er nu, de er tilgængelige og smager bedst.

Brug sæsonens råvarer: Grillede grønne asparges med parmesan og pesto

Foto: Line Thit Klein
Foto: Line Thit Klein
Lyt til artiklen

4 personer

Ingredienser

1-1,5 bundt grønne asparges
2 spsk. olivenolie
saft af 1/2 citron
lidt revet citronskal
1 fed finthakket hvidløg
3 spsk. pinjekerner
50 g parmesan (halvdelen til pesto og resten til drys)
1/2 lille bundt bredbladet persille
4-6 ramsløgblade
1 dl olivenolie
lidt citronsaft
salt og peber
1/2 bundt radiser
lidt krydderurter, f.eks. kørvel, ramsløg eller persille

Tilbehør
brød

Sådan gør du:

  1. Knæk bunden af de grønne asparges og kasser bunden. Pensel eller vend de grønne asparges med lidt olivenolie og grill dem 2 minutter på en meget varm grill eller grillpande. Tag dem af og krydr med citronsaft, revet citronskal, salt og hvidløg. Skær aspargesene i 3-4 cm stykker eller i større stykker.
  2. Rist pinjekernerne gyldne på en tør varm pande og krydr med lidt salt. Riv parmesan på den fine side af rivejernet. Blend bredbladet persille, ramsløg, pinjekerner, olivenolie og cirka halvdelen af den revne parmesan til en jævn konsistens og krydr med salt, peber og lidt citronsaft.
  3. Skær radiserne i strimler eller tynde skiver.
  4. Anret de grønne asparges på tallerkener eller på et fad, fordel ramsløg-pesto over aspargesene og drys med fint revet parmesan, radiser og lidt frisk kørvel, ramsløg eller persille. Spis brød til og evt. lidt serranoskinke eller andet godt charcuteri, hvis du synes.

Tip: Hvis du ikke har fyret op i grillen eller har en grillpande i dit køkken, kan du koge de grønne asparges 2-3 minutter i vand med salt i stedet.

Pernille Skjødt

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her