Tænk på et marked en vinterdag i en fransk landsby: Tætpakkede gader med boder, der bugner af varer. Friskhøstede rødbeder, som er kogt tidligt om morgenen af grøntsagsavleren. En service, der gør det muligt for kunden at spise en rødbedesalat straks til frokost uden selv at skulle koge rødbederne.

Rødbedesalat med syltet kvæde og kvædesennep

Kvæder kan høstes og lagres koldt i mange måneder. I 1400-tallet blev det her i Norden højeste mode at spise kvædebrød, en sød, stivnet marmelade, der skæres i skiver og blev spist for fordøjelsens skyld. Men kvæderne er med tiden gået lidt i glemmebogen. Foto: Line Thit Klein
Kvæder kan høstes og lagres koldt i mange måneder. I 1400-tallet blev det her i Norden højeste mode at spise kvædebrød, en sød, stivnet marmelade, der skæres i skiver og blev spist for fordøjelsens skyld. Men kvæderne er med tiden gået lidt i glemmebogen. Foto: Line Thit Klein
Lyt til artiklen

Til 4 personer
Arbejdstid: 45 min.
Samlet tid: 2 t.

Ingredienser

3 kvæder
2 dl æbleeddike
2 dl vand
50 g sukker
salt
2 spsk. dijonsennep
salt
2 store rødbeder med skræl
æbleeddike

Sådan gør du:

  1. Skær kvæderne i kvarter, og befri dem for kernehuset. Kog eddike, vand og sukker op. Sylt kvædestykkerne i lagen – regn med ca. 15 minutter.
  2. Tag 4 af kvædestykker og blend med lidt af lagen, sennep samt salt. Konsistensen skal være som en grov sennep.
  3. Vask rødbederne grundigt, og kog dem møre i letsaltet vand. Regn med cirka en times kogetid.
  4. Hæld kogevandet fra, og hæld koldt vand på med det samme. Smut skrællen af, og læg de smuttede rødbeder på et skærebræt.
  5. Skær rødbederne i grove tern, juster eventuelt smagen med salt og æbleeddike, garner med kvædesennep.
  6. Server lun eller kold med et stykke syltet kvæde.

Opskrift: Jens Vestergaard

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her