Mette Blomsterberg sprøjter den bløde vaniljekransedej ud på en bageplade med en tylle. Hvis man foretrækker den gammeldags metode med kødhakkeren med håndtag, kan man også gøre det. Så skal dejen bare på køl først.

Hurtige at lave og smager helt vidunderligt: Mette Blomsterbergs uimodståelige vaniljekranse

Let presset udråber Mette Blomsterberg vaniljekransene til sin julefavorit - også hendes børn elsker dem, og opskriften er både simpel og børnevenlig. Foto: Lars Ranek
Let presset udråber Mette Blomsterberg vaniljekransene til sin julefavorit - også hendes børn elsker dem, og opskriften er både simpel og børnevenlig. Foto: Lars Ranek
Lyt til artiklen

Til ca. 35 stk.


Ingredienser

200 g blødt smør
korn af en halv polynesisk vaniljestang
180 g sukker
1 æg
250 g hvedemel
75 g mandelmel

Sådan gør du:

  1. Tag smørret ud af køleskabet i god tid, så det har stuetemperatur, når du går i gang.
  2. Forvarm ovnen til 200 grader.
  3. Rør vaniljekorn sammen med sukker og det bløde smør i en skål. Rør ægget i. Bland hvedemel og mandelmel godt, og rør det i dejen.
  4. Kom dejen i en stofsprøjtepose med stjernetylle på ca. 10 mm og sprøjt den straks ud i kranse med en diameter på ca. 5 cm på en bageplade med bagepapir. Lad der være lidt mellemrum imellem kagerne, så de ikke flyder sammen under bagningen.
  5. Bag vaniljekransene i ovnen i 10-12 minutter, afhængigt af ovnen, eller til de er let gyldne. Lad småkagerne køle af på en bagerist, og opbevar dem i en tætsluttende beholder.

Mette Blomsterberg

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her