Den klassiske græskartærte med et sprødt og sødt marengslåg.

Den perfekte dessert til halloween: Pumpkin meringue pie

Søren Staun Pedersen
Søren Staun Pedersen
Lyt til artiklen

Ca. 8 stykker

Ingredienser

Tærtedej
200 g mel
120 g koldt smør
ca. 3 spsk. vand

Sådan gør du:

  1. Smørret smuldres sammen med melet (nemmest i en foodprocessor). Når det har en sandagtig konsistens, kommes 1 spsk. vand i ad gangen, indtil det har samlet sig til en dej.
  2. Pak dejen ind i folie, og sæt den på køl i 30 minutter. Herefter rulles den ud og kommes i en tærteform, ca. 25 cm i diameter.
  3. Prik bunden med en gaffel, inden den blindbages i ca. 15 minutter ved 200 grader. Det gøres f.eks. ved at lægge et stykke bagepapir over bunden og komme kikærter eller andre tørrede ærter i.
  4. Lad bunden køle af, når den er bagt.

Ingredienser

Fyld
300 g græskarmos (grå type, f.eks. crown prince)
4 æggeblommer
1 ds. kondenseret mælk (397 g)
1 spsk. majsstivelse
2 spsk. lys muscovadosukker
1 tsk. revet muskatnød
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. kanel
1 tsk. allehånde
1/2 tsk. salt

Sådan gør du:

  1. Græskar klargøres, koges eller bages, køles af og moses. Vej 300 gram af, og lad det køle lidt af.
  2. Græskarmos, æggeblommer og kondenseret mælk røres sammen til en ensartet masse. De tørre ingredienser blandes godt sammen, inden de røres i græskarmassen.
  3. Kom fyldet i den afkølede tærtebund, og bag den i ca. 45 minutter ved 160 grader.

Ingredienser

Marengslåg
3 æggehvider
ca. 170 g sukker
2 tsk. vaniljesukker
saften fra 1⁄2 citron

Sådan gør du:

  1. Æggehviderne piskes stive og hvide. Sukker og vaniljesukker blandes sammen og tilsættes æggehviderne – lidt ad gangen – under piskning. Når alt sukkeret er tilsat, og hviderne er blanke og stive, tilsættes citronsaften, og der piskes lidt endnu.
  2. Marengsen kommes oven på den kolde tærte i små dupper, som brændes forsigtigt med en gasbrænder.

Søren Staun Pedersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her