For fire år siden fik Jane Faerber konstateret glutenallergi, og i sin jagt på glutenfri opskrifter stødte hun på det svenske kostsystem Low Carb High Fat (LCHF), der kan beskrives som en mere grøn udgave af den amerikanske Atkins-kur, der ordinerer store mængder fedt i form af smør, bacon og kød.
LÆS ARTIKEL
I dag er Jane Faerber blevet en dansk frontfigur for LCHF, først med bloggen madbanditten.dk, sidste år med bogen ’LCHF – spis dig mæt og glad’, som er udkommet i 50.000 eksemplarer og udgivet i både Tyskland og Island, og nu med bogen ’Mæt og slank med LCHF’, som på en uge har solgt 20.000 eksemplarer.
Selv om det vrimler med grøntsager i LCHF, i modsætning til Atkins, er det også i LCHF de store mængder fedt – både den umættede og mættede – der er det mest kontroversielle. Den svenske foregangskvinde, lægen Annika Dahlqvist, mistede sit job, efter at to diætister havde klaget over hendes rådgivning til den svenske socialstyrelse i 2005.
»Jeg var rimelig fedtforskrækket. Jeg var opdraget med, at fedt er usundt, og fedt feder, men da jeg ikke længere måtte spise gluten, stod jeg tilbage med en lidt trist kost. Der var ingen kulhydrater og ingen fedt. Jeg havde ikke noget at lege med, og jeg kunne ikke blive mæt«, fortæller Jane Faerber.
Hun begyndte derfor, forsigtigt i starten, at lægge mere fedt til sin kost, og hun oplevede at blive rigtig mæt:
»Det var nyt for mig. Jeg var ellers nødt til at spise hver 2. eller 3. time, ellers blev jeg dårlig. Nu kunne jeg gå i mange timer uden mad, det var en kæmpe befrielse. Og grænseoverskridende pludselig at spise fedtkanten på bøffen og bearnaise lavet på smør«.
Hun fik også mere energi, mistede sin sukkertrang, sov bedre, og hun tabte sig tilmed lidt. I hendes nye bog optræder det slankeegnede begreb ’striks LCHF’. Her er kulhydraterne i nogle af opskrifterne skåret ned til et minimum, kun 5-10 procent af det daglige energiindtag skal komme fra kulhydrat, mens 70-75 procent af den daglige energi kommer fra fedtet.
Det er, hvad de svenske myndigheder kalder ekstrem lavkulhydratkost, og deres forskning viser, at det på kort sigt kan give et flot vægttab, men de mangler endnu at kunne bedømme langtidseffekterne af det øgede indtag af fedt, både det umættede og mættede, når det gælder hjerte-kar-sygdomme.
»Det er en idé at starte sin kostomlægning på den måde, hvis man vil bruge det til at gå ned i vægt. Hvis man i en periode kører det fuldt ud, oplever man, hvad kosten kan gøre ved én. Man kommer i en tilstand, hvor man ikke løber tør for energi, får ro i kroppen og får ekstremt stabilt blodsukker – man kan sige nej til sukker. Når man har prøvet det, kan man eksperimentere sig lidt frem til, hvor man egentlig har det bedst. Jeg kører ikke striks LCHF til daglig selv, jeg er mere liberal og spiser også rodfrugter«.
For nylig ville Jane Faerbers praktiserende læge gerne tage nogle blodprøver – hun vidste besked med bøgerne, og »hun var nysgerrig og en lille smule bekymret«.
»Hun lavede et helbredstjek – kolesterol, langtidsblodsukker, vitaminer, mineraler og stofskifte – det hele var rigtig fint. Mit kolesteroltal var rigtig fint«.
»Min læge var positivt overrasket. Jeg mener, vi skal lære, at hvis vi spiser meget fedt og meget kulhydrat, så sætter vi fedtet ind i en usund kontekst. Det at spise meget fedt kan sagtens give et pænt kolesteroltal, hvis man samtidig spiser færre kulhydrater«.
Tænker du aldrig over, om du nu lige fik lidt for meget fedt?
»Nej, det gør jeg faktisk aldrig. Jeg tænker nogle gange over, om jeg gik lidt for vidt med kulhydraterne«.
