Spørg. Hvis du hverken kan se det blå MSC- eller det grønne ASC-mærke, så spørg i butikken, hvor fisken kommer fra, og hvordan den er fanget.
Foto: JACOB EHRBAHN

Spørg. Hvis du hverken kan se det blå MSC- eller det grønne ASC-mærke, så spørg i butikken, hvor fisken kommer fra, og hvordan den er fanget.

Vi guider

Sådan finder du hoved og hale i fiskedisken

Det vigtigste er at spørge, lyder det fra fiskeribiolog.

Vi guider

Spis hellere end gerne sild og østers, men hold dig fra pangasius og jomfruhummer.

Verdensnaturfonden WWF opdaterer i dag den fiskeliste, der kan hjælpe dig med at vælge de mest bæredygtige fisk i supermarkedet og hos fiskehandleren.

Fiskelisten er en guide, der inddeler de mest almindelige fisk i tre kategorier.

GRAFIK

Den grønne kan du købe uden skrupler om overfiskning og havmiljø. Her finder du sild, fordi bestandene har det godt, og stillehavsøsters, der kommer fra opdræt med begrænset effekt på havmiljøet.

Den gule skal du forholde dig kritisk til og spørge, hvis du vil finde de bæredygtige fisk.

Og den røde, som Verdensnaturfonden råder dig til helt at springe over. Pangasius er rød, fordi de fleste kommer fra vietnamesiske farme med store negative effekter for økosystemerne, og jomfruhummeren, fordi fiskeriet med trawl ødelægger havbunden og fanger mange fisk, der må smides tilbage i havet.

Se efter certificeringer

De gode råd om sild, østers, pangasius og jumfruhummeren er forholdsvis enkle.

Men hvordan finder man ud af, om rødspætten er fanget med garn, og om regnbuerørreden er dansk eller tyrkisk?

»Det vigtigste er, at man spørger ind til, hvor fisken er fanget og hvilket redskab, der er brug. Og at man bruger de informationer, der står på pakningen«, siger Iben Iben Weine Rathje, fiskeribiolog i Verdensnaturfonden.

En enkel metode er, at gå efter det blå MSC- og det grønne ASC-mærke, der sikrer bæredygtighed i fiskeri og i hav- og dambrug. Og så kan man på Verdensnaturfondens hjemmeside læse om hver enkelt art, og hvad man skal være opmærksom på.

Tag tundåsen med mest info

Når en trawl ødelægger havbunden, eller der ryger for mange af de forkerte fisk i nettet, sker der skader på havmiljøet og fiskebestandene, som kan tage mange år at genoprette. I nogle tilfælde er det umuligt.

Iben Weine Rathje mener, at forbrugerne ved at skele til fiskelisten kan være med til at sikre en udvikling, hvor vi kan få mad på bordet uden at ødelægge naturen.

Og det kræver ikke altid en tur til fiskehandleren.

»Hvis du skal vælge mellem to dåser tun, og du ikke ved, hvad du skal tage, Så tag den med flest oplysninger, dem der oplyser art, område og redskab. For det er et sted at starte«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden