Vi har i denne uge sat maksimumprisen i den dyre kategori op fra 80 kroner til 100 kroner, og det er glædeligt at se, at to leverandører allerede her i første test i 2009 benytter sig af muligheden.
Vi håber selvfølgelig, at vi med dette prisløft får mulighed for at se mere spændende vine i testen, og det ser umiddelbart ud til at være lykkedes, idet Erik Sørensens australier og Skjold Burnes spanier ligesom har et ekstra gear i sig.
De koster så også de 20 kroner ekstra, og det tager vi højde for i vurderingen.




























