Dengang var brændevin hver mands ejeThi den var billig og den var ramMen malurt dufted’ langs alle vejeOg gav kulør til en fuseldramÅh soldebrødre, åh lurifakseI drak jer tumpet fra vid og sansMen jeg sleb kniv og jeg sleb sakse og plukkede malurt omkring Sankt Hans Sådan klinger poesien i den såkaldte ’Skærsliberens Forårssang’.
I bytte for en overnatning
Den synger om en tid, hvor slibning af husholdningens knive typisk noget, familierne fik ordnet hos omvandrede folk, der tilbød deres slibesten og ekspertise i bytte for en overnatning, et måltid mad eller et krus brændevin. Skærsliberne.
LÆS ARTIKEL Billige knivslibere dur
Da de netop rakkede omkring på landevejene uden at efterlade sig andre spor end en skuffefuld skarpe knive, er det temmelig begrænset, hvad man ved om skærsliberne. »Men vi ved, at hvis vi går 200 år tilbage, havde mellem fem og ti procent af den danske befolkning ingen fast bolig. De gik omkring i landet og tilbød deres arbejdskraft alt efter sæsonen. Det kunne være i høsttiden på gårde, som glarmestre eller som skærslibere«, fortæller Rikke Ruhe, der er museumsinspektør på Frilandsmuseet.
