En af mine gamle opskrifter hedder ’Gris i det grønne’, og den har forandret sig afgørende siden.
I dag er den blevet stegen, som jeg serverer, hvis vi er en halv snes mennesker og alt skal være klar, så værten ikke behøver at stå lænket til køkkenbordet.
Sådan ordner du grisen
Få din slagter til at snøre et flot stykke marmoreret nakkekam på 2,5 kilo.
Gnid det med en marinade, som bedst tilberedes i en morter eller en lerskål med en træske: fire fed knust hvidløg, ti korianderfrø, ti sorte peberkorn, to fintklippede laurbærblade, fem fintklippede merianblade og et par kryddernelliker stødes sammen og spædes op med én sjat olivenolie, så det bliver til en pasta, som kan gnides godt ind i kødet, som skal stå og trække fra morgen til aften.




























