Sild. Tegning: Claus Nørregaard

Sild. Tegning: Claus Nørregaard

Mad og drikke

Bæredygtige og ubæredygtige fisk

Her er den komplette guide til 13 (u)bæredygtige fisk.

Mad og drikke

Alaska pollack (Alaska-sej) Alaska-sej er blevet relativt almindelig i danske kølediske. Kødet minder om torsk. Den bruges ofte til fiskepinde eller til surimi – det imiterede krabbekød, som f.eks. anvendes i sushi. Fangsten anses af WWF som bæredygtig. Der findes MSC-certifcerede versioner af Alaska-sej i flere supermarkeder. Makrel Makrel har problemer i mange dele af verden, men på vores breddegrader har bestandene det generelt godt. Mange makrelfiskerier er blevet eller er i færd med at blive MSC-certificerede som bæredygtige. Færøerne har forsøgt at øge deres fangster af makrel og er af samme grund blevet nægtet en MSC-certificering. Køb med sindsro makrel, så længe den er fra EU og omegn.

OPSKRIFT


Sild
Bestanden af sild har det generelt godt, om end bestanden er for nedadgående i den vestlige Østersø og Skagerrak. Mange sildefiskerier er blevet certificeret MSC eller er i færd med at blive det.


Torsk
Torsk fra Barentshavet og fra den østlige Østersø er i store træk bæredygtig, mens man skal holde sig fra torsk fra Atlanterhavet. Danske torskefiskerier forsøger i øjeblikket at blive MSC-godkendte.

Når en torskebestand kollapser, kan det være for altid. Verdens hidtidige største torskebestand ud for New Foundland i Canada kollapsede på grund af overfiskeri i slutningen af firserne. Trods fiskeforbud er den tyve år efter ikke genoprettet.

OPSKRIFT


Laks
Laks fås som vildlaks fra Alaska, og her er bestandene ofte bæredygtige. Det mest almindelige er dog opdrættet laks fra Norge. Opdræt har flere miljøproblemer, men det norske opdræt er generelt bedre end opdræt fra Sydamerika.

Lakseopdræt kan være forurenende, fiskene kan undslippe til naturen og smitte vilde laks med sygdomme, og foderet kan stamme fra ikke-bæredygtige bestande. Der er ved at blive lavet bæredygtige standarder for laks. Køb økologisk laks, hvis du vil være helt sikker på, at produktionen er bæredygtig.

Muslinger
Muslinger er et af de store stridspunkter. Danske muslingefiskerier i Limfjorden er til nogle miljøfolks store bestyrtelse nemlig blevet MSC-certificerede, på trods af at de foregår i beskyttede områder med destruktive bundskrab.

Det bedste alternativ er muslinger opdrættet på line i havet – en af de få typer opdræt, der faktisk gør havmiljøet sundere, fordi muslingerne fjerner næringsstoffer fra vandet. Spørg fiskemanden efter line-muslinger.

OPSKRIFT

Koldvandsrejer
Koldvandsrejer – de almindelig rejer – kan både være fra gode bestande og fra overfiskede bestande. Nogle rejefiskerier er også destruktive for miljøet og andre fiskearter. Man skal derfor have øjnene åbne, når man køber rejer. Hold dig fra rejer fra det nordvestlige Atlanterhav (hvis det står på pakken). Køb MSC-rejer, hvis det fås.


Hellefisk
Fladfisken hellefisk er generelt overfisket og nogle steder på randen til kollaps. I danske butikker kommer den dog ofte fra Nordvestgrønland, hvor bestanden ifølge WWF ikke er overfisket, men hvor man samtidig ikke ved nok om bestandens størrelse.

Det er bedst at vælge hellefisk fanget på line, hvis fangstmetoden ellers står anført på pakken. Royal Greenland arbejder på at lave MSC-certificerede hellefisk.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

OPSKRIFT


Regnbueørred
Ørred i danske butikker kommer stort set altid fra opdræt og meget ofte fra danske dambrug. Danske dambrug havde i mange år store problemer med miljøet, men det er blevet langt bedre ifølge Verdensnaturfonden WWF.

Forbrugere bør derfor vælge ørred fra danske eller nordvesteuropæiske dambrug. Danske dambrug er stærkt involveret i at skabe standarderne for bæredygtigt opdræt – ASC. De første godkendelser forventes i slutningen af året.

Rødspætte
Rødspætte kan godt være fanget med destruktive metoder i skrøbelige områder og er derfor på WWF’s liste over fisk, man skal vælge med omtanke. Mange danske rødspættefiskerier er ved at blive MSC-godkendte.

WWF har dog nedlagt protest mod godkendelsen af trawl efter rødspætter i danske farvande. Derfor: Spørg din fiskemand, om rødspætten er fanget med trawl. Han ved det givetvis ikke, men i det mindste ved han nu, at det kan være et problem.


Varmtvandsrejer
Tigerrejer og andre typer af store varmtvandsrejer opdrættes typisk i Fjernøsten, f.eks. Vietnam. Rejerne er ofte opdrættet på måder, der forurener og udpiner miljøet omkring selve rejefarmene, og produktionen er ifølge WWF typisk afhængig af foder, der er fremstillet af overfiskede arter. Indtil der kommer certificerede farme, bør du holde dig fra varmtvandsrejer. Køb koldtvandsrejer i stedet.

Ål
Ål var før i tiden meget almindelig, men anses nu globalt for en kritisk truet dyreart – mere truet end isbjørnen. WWF og Greenpeace anbefaler, at du helt holder dig fra at spise ål. Dansk Supermarked fører ikke længere ål af samme årsag.

Coop sælger dog stadig ål fra danske opdrættere. Ålene fanges som små glasål i Sydeuropa og sendes til opdræt i Danmark. 20 procent af ålene slippes ud i naturen igen.

Ingen ved dog, om de vender tilbage til Sargossahavet for at gyde. Coop tror dog på, at der kommer flere ål ud af opdrættet end ellers: »Dansk åleproduktion er en del af løsningen, ikke en del af problemet«, siger Coops forbrugerpolitiske direktør Mogens Werge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce


Tun

Tun er fiskeriets enfant terrible, fordi fiskeriet ofte foretages af dårligt kontrollerede fiskerier i udviklingslande. WWF anbefaler at undgå tunsteaks pga. overfiskning af de arter, der bruges. Hvad angår arterne, der ender på dåse, får supermarkederne typisk indskrevet i kontrakter, at tunene fanges på en måde, hvor f.eks. delfiner ikke går til grunde, men det er svært at tjekke.

Udvalget af MSC-certificeret tun på dåse er småt i butikkerne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden