Her er de grillråd, du ikke vil høre

Lyt til artiklen

Elsker du grillet fedtkant og svulstige olierede marinader på fisken?

Så kan denne klumme meget vel blive en af dem med det mest triste budskab nogen sinde – så er du advaret, inden du læser videre. Undgå marinadeos Måske vil du sige: »Nej, nu vil vi sgu ha’ lov at være i fred for sundhedsbudskaber«. Nuvel, jeg har det dårligt over at være løftet pegefinger-agtig, men for at sige det direkte kan mad på grillen være sundhedsskadeligt. Så er det vel også oplagt – trods alt – lige at komme med et par formentlig vildt irriterende råd. Lad os begynde med de mindst populære anbefalinger først: Når fedt fra kød eller oliebaseret marinade drypper ned på de glødende kul, vil det danne tjæreholdig røg, som smager skønt, men som øger risikoen for at udvikle kræft – så kan vi selv vælge! Og endnu mindre populært: Du kan lægge folie under kødet og undlade olie/fedt i marinaden, så undgår du dannelse af de farlige kræftfremkaldende stoffer – men jo så desværre også den karakteristiske grillsmag. En god idé kan være at placere varmekilden ved siden af (horisontal grill) eller over maden og anvend gerne drypbakke. Så hvis man spiser grillmad mere end 30 gange årligt, bør man skære lidt ned i antallet. Tilbered over gløder Lige så slemt – vil mange nok sige – er det at opfordre til at skære brankede skorper af, som smager dejligt, men indeholder kræftfremkaldende stegemutagener. Ud over ikke at grill- og bålstege for ofte er der heldigvis andre gode råd, der kan mindske de sundhedsmæssige ulemper: Vent med at tilberede maden, til der er gløder.

Grill ved lavere temperatur. Vend maden ofte. Sørg for god lufttilførsel til forbrændingen. Sørg for rene lavasten i gasgrillen. Hav 20-25 cm mellem fødevare og varmekilde. Grill kun fødevarer med lavt fedtindhold. Mariner/forkog maden, så den ikke skal grilles så længe. Brug ikke opsamlet stegesky til sovs. Derudover er det vigtigt at følge en række hygiejneråd, som heldigvis ikke er nær så lyseslukkende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her