En temmelig ringe uge bliver akkurat reddet af en fin recioto, amaronens søde søster, der i øvrigt er glimrende til risalamande med kirsebærsovs, hvis man vil planlægge i god tid.
Ellers er der ingen decideret gode køb, og flere vine underpræsterer i forhold til prisen. Konkurrencen er hård, og især i det billigste segment, hvor mange vine til forveksling ligner hinanden, vil der ofte være mange bud på den samme eller bedre kvalitet til prisen.




























