Dette var i sandhed en skumtest, hvor der var lidt til alle præferencer. Fra en billig, korrekt tør cava – over lavprischampagne, som kan mere end bare drikkes, og over et par gedigne årgangschampagner, der viser, at man med lidt penge i lommen får masser af karakter – og sluttende med verdens mest kendte luksus-cuvée: Dom Perignon.
Dumme Peter, som profane sjæle til tider kalder denne vin. Unødigt slået i hartkorn med plattenslagere, der skal blære sig – for det er en stor champagne, der lagrer utroligt godt, og denne 2002 vil nok først være på toppen om 5-10 år eller mere. Mere end god til en hyrdetime allerede nu!




























