Catalonien er hjemsted for flere af Spaniens mere kendte vine. Blandt andet er det her, at næsten al cava fremstilles, og Priorat har det seneste par årtier leveret en del af landets mest omtalte rødvine.
De sidstnævnte hører også ofte til i den øvre ende af prisskalaen, men rundt om den lille vinzone ligger det knap så kendte distrikt Montsant, og her er priserne generelt meget lavere. Vinene er heller ikke på samme niveau, men til prisen er det et område, det er værd at holde øje med.



























