Il piccolo betyder den lille. Og det er den mest beskedne rødvin i Peter Vinding-Diers’ portefølje. Danskeren har unægtelig været noget af en globetrotter, hvilket man kan forvisse sig i om hans selvbiografi, som kom for et par år siden. I tæt på ti lande har han haft fingrene i vinproduktionen.
Han har også som far til to fremtrædende danske producenter, Hans og Anders Vinding-Diers, samt, ikke mindst, onkel til den mest kendte danske producent, Peter Sisseck (især kendt for Pingus), været med til at inspirere til, at der laves vin med dansk aftryk rundt om i verden.




























