Også i vinens verden kan det være temmelig svært at slippe af med fordomme, som mere eller mindre retfærdigt kan føres tilbage til forne tiders tilstande. Chianti er dårlig turistvin på bastflaske. Australsk vin er overalkoholisk og sødmefuld. Rioja er støvet og fadpræget. Der er nok af dem.
For tysk vin har fordommen i årtier især gået på, at det er halvsøde, kommercielle hvidvine af behersket kvalitet. Den forestilling hænger givetvis samme med en periode, hvor vinudbuddet hos alt for mange grænsehandlende indeholdt billige vine med navne som Zeller Schwarze Katz, Liebfraumilch og Blue Nun.


























