Noget er helt galt i Vesten. Lede og vrede er de to ord, vi beskriver vores forhold til vores ledere med. Vælgerne er vrede, hvis ikke de er ligeglade eller bare skuffede. Politikerne omtales som nogle, der har svigtet, og politik bliver i tv-serier fortalt som et kynisk spil, hvor det hele bestemmes af teknokrater uden følelser og strateger uden idealer.
Det er ikke, fordi det hele går ad helvede til. Vi kan se, at vores foragtede politikere og deres forhadte politik faktisk løser nogle af de store problemer, og verden er jo ikke over de seneste 20-30 år kun blevet et ondere, hårdere eller mere håbløst sted. Der føres politik, som indimellem virker, men borgerne bliver mere og mere skuffede og afmægtige. Og de politikere, der taler voldsomst til skuffelsen, vinder åbenbart.
Den franske samfundsforsker Pierre Rosanvallon, som er en af de mest originale og konsekvente politiske tænkere i dag, har skrevet den formidable bog ’Le bon gouvernement’, hvor han forklarer leden, vreden og skuffelsen. Og efter en overbevisende analyse foreslår han endda løsninger på problemet.
Historien er kompliceret, men kan genfortælles enkelt: Vores samfund er demokratiske. Borgerne forventer, at de er med til at udøve magt og mener, at de har ret til at være skeptiske over for al politisk magt, som de ikke har indflydelse på.
