Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det er aldrig de rige, der nasser på samfundet

For en uge siden kom de første historier om, at statsledere, rigmænd, kendisser og fodboldspillere verden over har oprettet selskaber via Panama for at undgå at betale skat eller skjule deres formue. Det koster Danmark milliarder af kroner. Alligevel var vi mere forargede, da en imam sagde, at utroskab skulle straffes med stening.

Endnu før det første af TV 2’s tre programmer ’Moskeerne bag sløret’ løb over skærmen, stod politikerne i kø for at fordømme de udtalelser, imamer i blandt andet Grimhøjmoskeen ved Aarhus kom med. Her sagde imam Abu Bilal blandt andet, at både mænd og kvinder, der er utro, bør dræbes ved stening efter Koranens sharialov.

»Jeg har allermest lyst til bare at få jævnet Grimhøjmoskeen med jorden«, erklærede integrationsminister Inger Støjberg (V), og fra stort set samtlige partier haglede fordømmelsen ned over moskeerne i programmet, selv om der var tale om enkelte rabiate moskeer og imamer. Ud over at lukke moskeer var der forslag om at nægte fundamentalistiske imamer adgang til Danmark, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ville begrænse ytringsfriheden, så ytringer, der undergraver dansk lovgivning, bliver gjort ulovlige.

Raseriet og forargelsen over de middelalderlige synspunkter var også voldsom i læserbreve og på sociale medier.

En måned senere kunne DR i dokumentaren ’Det store skattetræk’ sammen med Politiken og en række medier verden over afsløre, at regeringschefer, velhavere, kendte og fordboldstjerner i stor stil har oprettet firmaer i skattelyet Panama. Formentlig for at undgå at betale skat og skjule formuer for myndighederne. De to danske banker Nordea og Jyske Bank er dybt involveret, Nordea har skaffet mindst 369 anonyme selskaber i Panama til deres kunder. Og skatteunddragelsen i Europa løber op i langt flere milliarder kroner, end det koster at tage imod de mange flygtninge, der strømmer til kontinentet og presser de offentlige kasser.

Europakommissionen skønner, at skatteunddragelse koster EU svimlende 7.500 milliarder kroner om året. Opgørelsen er blandt andet baseret på en rapport, som den britiske skatteekspert Richard Murphy har lavet. Han mener, at Danmark går glip af 149 milliarder kroner årligt i skatteunddragelse.

Til sammenligning vurderer regeringen, at udgifterne til flygtninge i 2016 vil løbe op i 11 milliarder kroner.

Alligevel virker det, som om forargelsen over nogle få rabiate muslimer var langt større end forargelsen over, at rigmænd, kendisser og statsledere unddrager statskassen milliarder af kroner med hjælp fra store velrenommerede banker. Politikerne har kritiseret det, men slet, slet ikke med samme kraft som for en måned siden, ligesom forargelsen på sociale medier er til at overse.

»Der er en form for afmagt over for det. Vi ved godt, at der er en fjern verden, som de fleste af os ikke har adgang til, hvor rige mennesker jonglerer med ufattelige beløb. Det er en verden med regler og mekanismer meget langt fra vores hverdag. Og der er ikke ret meget, man kan stille op. Derimod kan man forholde sig til udtalelserne i Grimhøjmoskeen og formentlig også gøre noget ved det«, siger Ole Thyssen, der er filosof og professor ved Institut for ledelse, politik og filosofi på Copenhagen Business School.

Foto: NORDE ERNST VAN

Ole Thyssen sammenligner den form for økonomisk kriminalitet med atomfysik – de fleste af os har hørt om noget med sorte huller og Big Bang, men vi fatter ikke en brik af, hvad det går ud på, og derfor forholder vi os ikke til det. Derimod er det meget lettere at forholde sig til socialt bedrageri, udtalelser om stening eller strengere straffe til spritbilister.

»Min gamle mor sad en periode i byrådet i den provinsby, hvor hun boede, og hun fortalte, at når de skulle forhandle om sygehusbyggeri til 50 eller 100 millioner kroner, blev de meget hurtigt enige, mens de kunne skændes i timevis om, hvor en pølsevogn skulle stå eller en garage opføres«.

Solidariteten er væk

Den borgerlige antropolog og debattør Dennis Nørmark har også bemærket, at reaktionerne og forargelsen over Panama-skandalen er til at overse. Hverken politikere, kommentatorer eller befolkningen er oppe i det blå eller røde felt.

»Folk føler ikke rigtig, at der kan gøres noget. Grimhøjmoskeen kan man lukke, og man kan smide imamerne ud, der kan man vise handlekraft. Men her er det svært at se, hvad vi kan gøre. Vi går jo heller ikke amok, når Skat har glemt at opkræve 9 milliarder kroner«, siger han.

Hvis vi nu skruede tiden tilbage til 1970’erne, hvor kapitalister var nogle dumme svin, der udnyttede andre, kunne man da godt have forestillet sig, at der var voldsom forargelse over en sag som denne her. At det bare var for usolidarisk?

»Ja, men den solidaritet er væk. Folk opfatter fælleskassen som en forsikringsordning, hvor det gælder om at få mest ud af den. Og kan nogen hente noget rådgivning, så de kan få endnu mere ud af den, er det bare forståeligt«.

Men det virker da, som om vi er meget bekymrede over de penge, flygtninge koster?

»Det er rigtigt, og det er mystisk. For de milliarder, der bliver unddraget i skat, kunne jo betale for flygtningene mange gange«, siger Dennis Nørmark.

Foto: FALS SIMON
Foto: BORBERG THOMAS

Når vi alligevel går meget mere op i, hvad vi bruger på flygtninge, end de langt større beløb, der unddrages statskassen i skat, hænger det sammen med, at samfundet er blevet et forsikringssamfund, som vi betaler til og får noget tilbage fra. Og flygtningene har jo ikke bidraget med noget og begrænser derfor, hvad vi, der har betalt forsikringspolicen, får tilbage.

»Det forarger og irriterer os, fordi vi i forvejen synes, at vi betaler for meget i skat«, siger Dennis Nørmark.

Det er samme mekanisme, der gør, at vi også er meget mere forargede over socialt bedrageri end over folk, der snyder i skat, mener han. For sociale bedragere lyver for at få fat flere af vores penge. Penge, der aldrig har været deres. Rigmænd og sportsstjerner, der placerer pengene i skatteskjul via Panama, har derimod tjent pengene selv. Og mange af dem har betalt masser af penge i skat, så de belaster ikke vores forsikringsordning, føler vi.

»Det gør de jo reelt, men sådan tænker vi ikke«, siger Dennis Nørmark.

De rige nasser ikke?

»Nej, ikke på samme måde som flygtninge eller den enlige mor på overførselsindkomst, der bor i den ramponerede lejlighed på den anden side af gaden. For de rige har jo tjent pengene. Og hvis vi selv var rige, ville vi også forsøge at betale mindre i skat«.

Vi hylder den enkelte

Socialpsykolog og lektor ved Københavns Universitet Torben Bechmann Jensen peger også på den manglende solidaritet i det danske samfund som en af grundene til, at vi ikke bliver så forargede over skattesnyd.

»Det er sket et skred siden 1970’erne, nogle vil kalde det en markant højredrejning eller radikalisering i retning af, at vi er blevet meget, meget mere liberale og nu i høj grad hylder den enkeltes ret til at klare sig selv. Solidariteten er ikke i højsædet«, siger han.

Torben Bechmann Jensen mener også, at det gør det sværere for os at tage afstand fra skatteskjulet i Panama, fordi der er helte som fodboldspilleren Lionel Messi involveret.

»Det dæmper reaktionen. Vi har mere sympati med kendisser og forbilleder end med de folk, der optræder i Grimhøjmoskeen«, siger han.

Og det er en helt normal mekanisme, at der skal meget mindre til, før vi er forargede og farer i flint over folk, vi ikke kan lide, forklarer Torben Bechmann Jensen.

»Og så kan der næsten ikke blive slået hårdt nok ned på selv den mindste forbrydelse. Man synes næsten, at det er i orden at udvise etniske minoriteter, hvis de kører over for rødt«.

Samtidig beundrer vi folk, der er dygtige i forretningslivet, er kendisser eller har magt, siger Torben Bechmann Jensen.

De milliarder, der bliver unddraget i skat, kunne jo betale for flygtningene mange gange

»Der kan næsten være en taknemmelighed over, at folk, der tjener rigtig mange penge, faktisk betaler skat, selv om det er helt rimeligt«.

Men hvorfor er almindelige lønmodtagere, der ikke har mulighed for at fifle med skatten, ikke møgrasende over, at de rige gør det?

»Vi er en hel masse mennesker, der ikke har opnået den bedste løn eller den bedste position i samfundet, vi har vænnet os til, at vi ikke er nummer et. Vi skal skabe det gode liv hjemme i familien eller i vores fritidsliv, vi skaber ikke det gode liv ved luksus eller ved at være særligt privilegerede. Det er der nogle andre, der gør, og det er der en accept af«, siger Torben Bechmann Jensen.

Vi kan ikke acceptere snyd

Forfatteren Bent Vinn Nielsen, der i sit forfatterskab har beskrevet skæve, underprivilegerede danskere langt fra samfundets top, er ikke så enig i, at folk ikke er forargede over historierne, der bliver ved med at vælte ud, om rige og magthavere, der har oprettet selskaber i skattely. Han køber heller ikke argumentet om, at det ville vi alle sammen gøre, hvis vi kunne.

»Jeg tror stadig, der er en ret stor følelse af, at vi godt kan acceptere en form for ulighed; vi kan derimod ikke acceptere decideret snyd og bedrageri. Men vi er nok lidt lammede over omfanget«, siger han.

Og når Bent Vinn Nielsen kigger på sin facebookside, er der langt flere forargede reaktioner over Panama-skandalen, end der var over TV 2-dokumentarerne om Grimhøj og andre moskeer.

»Jeg tror, at pressen og politikerne skruede meget mere op for forargelsen over Grimhøj, end der egentlig var bund i for befolkningen, hvor muslimhadet er på retur. Vi kender jo alle sammen en muslim efterhånden. Omvendt med denne her sag. Der er hverken pressen eller politikerne gået så hårdt til den, som der egentlig er grobund for i befolkningen. Den er mere forarget end politikere og medier«, siger Bent Vinn Nielsen.

Han er til gengæld enig med Dennis Nørmark og Torben Bechmann Jensen i, at hvis vi havde oplevet det samme som på Island, at landets statsminister havde skjult penge i et skattelyselskab, havde der ikke været nogen ende på forargelsen.

Der trækker vi alligevel stregen.

Publiceret 11. april 2016

Læs mere:

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce