»Vi er kun 12 år gamle for filan. Hvorfor skal alting handle om sex?«.
Selma Palsbo Klarskov gestikulerer med sine spinkle arme. Hun sidder helt ude på kanten af stolen på sit farverige værelse og gør sine pointer gældende med klar stemme.
For hun er dødtræt af den dominerende del af sin skoles jævnaldrende drenge. Træt af, at de synger højlydt med på sange med strofer om »hovedspring i en fisse« og taler højlydt om porno i de fleste frikvarterer. Træt af at opleve, at det kun er de piger, der lader sig klappe i numsen, og som er »super stylish smukke«, der kan blive populære. For sådan gider hun ikke være. Hun ser ingen grund til at gå i bh, g-streng og makeup. Jeans, en grå sweatshirt og håret sat op i en hurtig hestehale er mere hende. For hun insisterer på at få lov til at være det, hun er: en pige i 6. klasse, som akkurat er kommet i puberteten og derfor »slet ikke er oppe i det der gear«, som hun udtrykker det.
»Jeg synes, mange drenge har et helt forskruet syn på piger. De ser en masse porno, og det er, som om de tror, at vi også kan blive som kvinderne der. De synes, at piger bare skal være nogle sexbomber«.
Lige nu skal vi lægge øre til det. Men om nogle år forventer de måske, at vi også skal lægge krop til. Og hvad er deres forventninger så
Selma Palsbo Klarskov
Selma Klarskov understreger, at det ikke er alle drengene på hendes skole, der er sådan. Men hun oplever daglig det, hun opponerer imod, fortæller hun. Når hendes klasse fra Ordrup Skole er på tur i Botanisk Have, og meget af turen for drengene går med at synge sange om, at de vil møde en kvinde og »knalde hende« og »slikke hendes bryster«. Eller når de udfordrer hinanden ved at sige ting som: »du tør ikke have sex med den eller den«, eller ifølge Selma Klarskov nærmest konkurrerer om, hvem der har lagt det frækkeste porno op i de lukkede facebookgrupper, de deler den slags med hinanden i. Og selv om det måske ville være den letteste løsning, kan Selma Klarskov og hendes veninder ikke bare lukke øjnene og ignorere det, der foregår blandt drengene, siger hun.
»Lige nu skal vi lægge øre til det. Men om nogle år forventer de måske, at vi også skal lægge krop til. Og hvad er deres forventninger så?«.
Den seneste tid har unges brug af internettets sociale medier til at dele nøgenbilleder af hinanden skabt heftig debat, fordi problemet ifølge eksperter og de unge selv er meget udbredt. Selma Klarskov har ikke kendskab til episoder af den art på sin skole, men hun mener, at netop internettets muligheder og sociale medier spiller en væsentlig rolle i kulturen blandt drengene på hendes årgang.
»Drengene ser porno hele tiden, fordi det er så pivnemt at finde på nettet. Og de kan dele det med hinanden på et splitsekund«.
Læserbrev skal nå drengenes forældre
Tidligere på ugen blev det for meget for den 12-årige pige, der skrev et læserbrev til lokalavisen Villabyerne. Ikke fordi hun tror, at drengene vil se det og tage budskaberne til sig, men fordi hun håber, at deres forældre læser med. For det er dem, der ifølge Selma Klarskov bør gøre noget ved problemet.
»Jeg synes bare, de skal vide, hvad der foregår, for det tror jeg ikke, de er klar over«, siger hun.
Jeg synes, det kunne være rigtig dejligt, hvis forældrene talte med deres drenge om, at det, de ser i pornofilm, ikke er virkeligheden. De skal vide, at de ikke kan bruge os piger på den måde. Og de skal vide, at det er irriterende som pige at blive talt sådan om
Selma Palsbo Klarskov
»Mange af de drenge, jeg kender, tør ikke sige ordet sex over for deres forældre, men kan sagtens spille seje over for hinanden. Så jeg tror, at mange forældre tænker, at »vores lille drengebarn sidder ikke og ser den slags«. Men det gør de altså«.
Hvis Selma Klarskov selv var forælder til en 12-årig dreng, ville hun gøre porno på nettet og omtalen af piger og kvinder til et fast emne i hjemmet. Og hun ville blive ved med at tage det op, selv om hun fik nej fra sin søn.
»Jeg synes, det kunne være rigtig dejligt, hvis forældrene talte med deres drenge om, at det, de ser i pornofilm, ikke er virkeligheden. De skal vide, at de ikke kan bruge os piger på den måde. Og de skal vide, at det er irriterende som pige at blive talt sådan om«.
Porno skal bearbejdes
Hos Sex & Samfund kalder antropolog og projektleder for telefon- og onlinerådgivningen Sexlinien for unge Jeppe Hald Selma Klarskovs opråb for »flot« og mener, at hun rejser en væsentlig debat.
»Det er vigtigt, at drengene kan høre det her fra pigerne selv. Det kan godt være, de bliver ophidsede af at se porno og synes, det er rigtig spændende. Men det er ikke det, der gør dem til gode kærester og sexpartnere i sidste ende«, siger han.
De gør sig ofte større, end de er, fordi der opstår en form for konkurrence om, hvem der kan mest, og hvem der har prøvet mest. Men inde bagved er de bare 12-årige drenge...
Jeppe Hald,sexlinien for unge
At adgangen til pornografi i dag kun er et klik væk på smartphonen, betyder, at mange drenge i 12-13-års alderen ser en del ting, der er beregnet til voksne. Fordi de langt oftest slet ingen erfaringer har med sex, vil det være de andenhåndserfaringer, de trækker på, når de skal gøre sig interessante over for vennerne, siger Jeppe Hald.
»De gør sig ofte større, end de er, fordi der opstår en form for konkurrence om, hvem der kan mest, og hvem der har prøvet mest. Men inde bagved er de bare 12-årige drenge, der måske drømmer om at få erfaringerne. Så det er det, man skal tale med dem om. De dyrker måske en karikeret manderolle, som virker ekstrem, men deres søgen efter en identitet som unge mænd er den samme som hos tidligere generationer«.
Jeppe Hald mener, der er behov for, at unge får bearbejdet det, der foregår i pornografien. Ofte får Sexlinjen henvendelser fra teenagedrenge, der er begyndt at have sex og ikke kan forstå, hvorfor biologien ikke fungerer, som de har set på film.
»Vi ved, at pornografien fylder meget hos en stor gruppe, så vi burde have meget mere undervisning i, hvad der er forskellen på pornoens univers og den virkelige verden. Pornoen giver helt klart nogle forventninger, der er svære at leve op til, også for drengene«, siger Jeppe Hald.
Kan selv se, hvad de gør
På Ordrup Skole, hvor Selma Klarskov går, kalder skoleleder Anne Bergstein det »superrelevant« at tale med børn om forskellen på det, de ser på sociale medier, og virkeligheden.
Derfor er skolens lærere vedholdende i arbejdet med børnene, når de oplever grænseoverskridende adfærd, fortæller skolelederen. Hun roser Selma Klarskov for at være åben om sine tanker og oplevelser i skolen.
»Det ligger i tiden, at tonen er hård blandt de unge mennesker, og derfor er det rigtig vigtigt, at både drenge og piger kan finde ud af at sige fra«, siger hun.
På Ordrup Skole gør Anne Bergstein og skolens lærere, hvad de kan, for at der på skolen er et miljø, hvor børnene har tillid til lærerne, så de lukker de voksne ind i deres univers. Samtidig har både skolen og kontaktforældre på Selmas årgang sendt et brev ud, hvor de appellerer til, at forældre tager en snak med børnene om, hvordan man agerer på de sociale medier, og hvordan man taler til og om hinanden.
»De her ting foregår kun, når de voksne ikke lytter, så vi opdager det kun, hvis der er nogle, der fortæller os det«, siger hun.
Selma Klarskov fortæller, at hun for nylig overværede en samtale mellem drengene på sin årgang. En dreng havde sagt fra over for måden, de andre omtalte piger på, og skrevet i en facebookgruppe, at han syntes, deres adfærd virkede »udstillende over for piger«.
»De her dødpopulære drenge var helt oppe at køre over, hvor latterlig han var. De råbte op om det«, fortæller Selma Klarskov. Episoden fik hende til at tænke:
»Jeg tror faktisk godt selv, at de kan se, hvad det er, de gør. Jeg tror, det er derfor, de har så stort behov for at grine ad dem, der siger, at det er forkert«.
Hun er helt opmærksom på, at hendes svada her i avisen nok ikke ligefrem giver hende »flere point blandt drengene i klassen«, som hun siger. Men hun håber, hun kan være med til at udfordre den måde, drenge ser på piger.
»Jeg vil bare gerne kunne være mig selv uden at skulle dulle mig op og stadigvæk blive respekteret«.
Publiceret 30. april 2016
