Lars Løkke Rasmussen (V) var selv vaks ved Marienborgs pompøse havelåge ved Bagsværd Sø.
Nej, han havde »ikke nogen planer« om at udnævne en national sikkerhedsrådsgiver, som med base i Statsministeriet kan skrive udkast til sikkerhedspolitiske strategier, forberede regeringsdebatter og mange andre ting med potentiale til betydelige fejder mellem Statsministeriet og Udenrigsministeriet. Og mellem Venstres formand og næstformand, Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Kristian Jensen.
Den såkaldte udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensens udredning af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik har i udpræget grad været Løkkes hjertebarn. Statsministeren fik ideen i oppositionstiden, drev den fremad i valgkampen og fik den indføjet i regeringsgrundlaget. Imens har adskillige analytikere haft travlt med spekulationer om, hvorvidt der bag statsministerens snak om behovet for øget samtænkning af Danmarks internationale indsats har ligget et mere gustent underliggende motiv om at ville fjernstyre både Udenrigsministeriet og sin egen næstformand.
Det var en spekulation, som fik luft under vingerne, da Jyllands-Posten i marts bragte oplysninger til torvs om, at Peter Taksøe-Jensen barslede med en idé om at forsyne dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik med en sikkerhedsrådgiver, som efter britisk-amerikansk forbillede skulle kunne operere fra Statsministeriet på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske felt.
