0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Olga Balashova/AP
Foto: Olga Balashova/AP

En symfoni for violin, cello og bombefly

Først dagen før koncert fik russisk symfoniorkester at vide, at det skulle spille i Palmyra, fortæller cellist til Politiken. Det blev en koncert med klare politiske undertoner.

FOR ABONNENTER

Oleg Sendetskij har spillet cello fra barnsben og deltaget i koncerter over det meste af verden. Men den 54-årige førstecellist i Mariinskij Teaters symfoniorkester har aldrig før prøvet noget, der helt minder om koncerten i det krigshærgede Syrien 5. maj.

»Det var temmelig specielt«, bemærker Sendetskij om Sankt Petersborg-orkesterets optræden i oldtidsbyen Palmyra, hvor lyden af artillerigranater midlertidigt blev afløst af musik komponeret af Johann Sebastian Bach og Sergej Prokofjev.

10 måneder tidligere havde Palmyras romerske amfiteater været rammen om Islamisk Stats offentlige henrettelse af 25 fanger. Nu – efter at Palmyra i slutningen af marts blev tilbageerobret af den syriske præsident Bashar al-Assads styrker med hjælp fra Ruslands luftvåben – kunne amfiteateret fra det 2. århundrede igen bruges til noget, der bedre afspejlede dets oprindelige formål.

»Denne kolossalt symbolske koncert viser, at død og ødelæggelse aldrig vinder. At død og ødelæggelse er blevet erstattet og altid vil blive erstattet af kultur, historie og civilisation«, noterede Paula Slier fra den statskontrollerede engelsksprogede russiske kanal RT i sin liverapport fra koncerten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce