Han kan tydeligvis godt høre, at det lyder en anelse mystifystisk. Jeg spørger på et tidspunkt Henrik Sass Larsen, om det ikke er meget fair at beskrive ham som en slags vedvarende korrektiv til socialdemokratiske udskejelser i venstreorienteret retning. Ikke bare på vegne af nutiden, men også som en slags løftet pegefinger på vegne af fortiden.
Han har højlydt skældt ud over partiets Nato-skeptiske fodnoteperiode i tidligere statsminister Anker Jørgensens oppositionsperiode i 1980’erne. Længe inden partiformand Mette Frederiksen sagde det samme, har Henrik Sass Larsen med tilbagevirkende kraft skældt ud på partitoppens manglende lydhørhed over for vestegnsborgmestrenes protester mod partiets udlændingepolitik i 80’erne og 90’erne. Ligesom han har kaldt det en fejl, at hans gamle ansvarsparti i 1983 undlod at stemme for Schlüter-regeringens finanslov ved tredjebehandlingen.
I første omgang nikker Henrik Sass Larsen imødekommende over karakteristikken som korrektiv mod venstredrejning.
»Jeg vil vel historisk set tilhøre det, man kan kalde den højre del af partiet«, siger han eftertænksomt.
