Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Boris Roessler
Foto: Boris Roessler

Vild natur? Det er noget, vi mennesker laver

Rundt om i verden vil folk forbyde zoologiske haver, give chimpanser menneskerettigheder og forhindre drab som det på giraffen Marius. Vi danskere ser mere pragmatisk på tingene – vi er vant til, at natur og dyr er noget, mennesker forvalter.

Costa Ricas regering gør, hvad den kan, for at forbyde zoologiske parker helt og aldeles. En amerikansk domstol har skullet vurdere, om chimpanser har menneskerettigheder. Siden 2009 har det i Bolivia været forbudt at have nogen form for dyr i cirkus eller andre former for optrædener. Og da Københavns Zoo slog giraffen Marius ihjel i starten af 2014, vakte det ramaskrig i Storbritannien, USA, Rusland og et hav af andre lande.

Herhjemme skrev nogle tusind danskere dengang under på, at giraffen skulle have lov at leve. Langt de fleste af os trak mest bare på skuldrene og så forundret til, mens der gik rundhyl i især de oversøiske medier. Var aflivningen af en giraf virkelig så frygteligt et overgreb?

Det afhang – og afhænger – tilsyneladende af øjnene, der ser. På samme måde forholder det sig med synet på dyr i zoologiske haver i det hele taget, og er det blik dansk, er rammerne tilsyneladende lidt videre end så mange andres. På det område er der nemlig særligt en ting, der kendetegner os:

»Danskere flest er meget pragmatiske. Danmark er et landbrugsland, hvor man er vant til at holde dyr, så vi ligger i den afslappede ende i forhold til mange andre lande«, siger Peter Sandøe, der er professor i bioetik på Københavns Universitet og tidligere formand for Det Dyreetiske Råd.

BORBERG THOMAS
Foto: BORBERG THOMAS

Zoologiske haver gør os klogere

Ser man på besøgstallene i danske zoologiske haver og dyreparker, er der ikke noget, der tyder på, at vi danskere ikke vil se på dyr, der er bag tremmer.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik er zoologiske haver og dyreparker blandt de mest besøgte attraktioner i Danmark.

Siden 2006 har de hvert år tilsammen haft omkring 4 millioner årlige besøgende, og sidste år blev der løst billet til at komme ind og se på ’vilde’ dyr og natur 4.608.207 gange.

Det er også svært at finde stemmer, der for alvor modsætter sig at have dyr i fangenskab, på samme måde som for eksempel regeringen i meget miljøbevidste Costa Rica gør. Dyrerettighedsorganisationen Anima er kritisk over for visse aspekter, men har ikke kampagner imod zoologiske haver som sådan, fortæller direktør Joh Vinding.

»Nogle dyr, for eksempel chimpanser, er decideret uegnede til at blive holdt i fangenskab. Andre kan man godt have, hvis forholdene er ordentlige. Vores fokus er, at dyrene får tilgodeset deres behov og ikke har et dårligt liv«, siger han.

Interessen for dyrenes velfærd deler han med Københavns Zoos vicedirektør, Bengt Holst, der også er formand for Det Dyreetiske Råd. Han peger på to formål, som zoologiske haver og dyreparker tjener.

Dels kan man være med til at bevare arter og opretholde dyrebestande gennem avlssamarbejde haverne imellem. Dels bidrager det til en forståelse og fascination af dyrene, som er afgørende, hvis man skal kunne passe på dem også ude i den virkelige verden.

»Jeg tror, det er enormt væsentligt, at man har et realistisk forhold til naturen og respekterer dyrene for, hvad de er. Vi skal fortælle den rigtige historie om, hvor spændende dyreverdenen er – på godt og ondt. Det er noget af det, zoologiske haver kan bidrage til«, siger Bengt Holst.

Vildt - til et vist punkt

Lidt mere end en million af sidste års besøg gjaldt dyreparker som Knuthenborg Safaripark og Ree Park Safari, hvor dyrene går frit på større arealer, som minder om deres naturlige habitat. Det afspejler et skift i måden, vi ser på vilde dyr på i det hele taget, mener Peter Sandøe fra Københavns Universitet.

Gennem en stor del af historien har vilde dyr været betragtet som en fjende, man var berettiget til at udrydde efter bedste evne. I slutningen af 1800-tallet skete der et skift, i første omgang i USA, hvor bl.a. bisoner næsten blevet udryddet. Med udgangspunkt i et religiøst ønske om at passe på Guds skaberværk er opstod et ønske om at passe på den vilde natur - en slags forløber for nutidens fokus på biodiversitet.

I zoologiske haver blev dyrene i første omgang mest set som en slags kuriosa, der blev udstillet i små bure, mens vi i dag vil se dyret i sin naturlige kontekst og adfærd. I hvert fald til et vist punkt:

BORBERG THOMAS
Foto: BORBERG THOMAS

»Vi går ikke hele vejen og lader rovdyr fange og dræbe byttedyr. Dyrene befinder sig i en underlig blandet kontekst, hvor det gerne skal være ’vildt’ og så vidt muligt ligne den rigtige natur, men hvor vi samtidig har et ansvar, fordi dyrene er i vores varetægt«, siger Peter Sandøe.

Dyrepark Danmark?

Paradoksalt nok minder den tæmmede del af parkerne faktisk også om naturen uden for dyreparkernes porte. Ligesom man forvalter dyrene i parkerne, er naturen omkring os heller ikke bare natur, siger Peter Sandøe.

»Alene ordet ’vildt’ er jo et relativt begreb. Vi har en romantisk forestilling om natur, der bare er der uafhængigt af os, men der er stort set ingen steder i verden, hvor mennesker ikke har været, så også den vilde natur er jo enormt påvirket af os«, siger han.

På den måde er der måske basis for at tage modsætningen mellem vild natur og dyreparker op til genovervejelse, mener Jette Baagøe, der er tidligere direktør for Jagt- og Skovbrugsmuseet. I dag får bevidstheden om, at mennesket påvirker naturen, os til at forsøge at genskabe fortidens natur ved at sætte bævere og bisoner ud – og på den måde får vi en natur, der minder om dyreparkerne.

»Vi bruger naturen som argument i sig selv, men uanset hvad vi ønsker for den, er det på en eller anden måde for vores egen skyld – i dag er der jo ikke noget natur, der bare er der. Så måske skulle vi mennesker tale mere med hinanden om, hvad vi vil med den«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden