Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Miskis liv begynder nu. Det er sådan, hun er nødt til at tænke, siger hun. For hun har allerede set ting, der kan martre et menneske i evighed.
Da jeg så hende for 1 måned siden, trillede tårerne ned ad hendes mørke kinder. Nu kommer hun løbende ned ad gangen med et kilometerbredt smil.
»Vi er venner«, siger hun og tager mig i hånden. »Ja«, svarer jeg.
Selv om Miski Abdulrahim fra Somalia er 14 år, har hun allerede oplevet at være i fremmede menneskers vold. Dengang gik det forfærdelig galt.
