Foto: Cicilie S. Andersen

Til folkkoncert på 1. sal th.

En ny dansk platform vil promovere spirende artister og sparke gang i deleøkonomien i musikbranchen. Ideen er, at private kan invitere artister og fremmede gæster indenfor til stuekoncerter. Men er det bæredygtigt for branchen?

De unummerede siddepladser fordeler sig på Wegner-stole, puffer og to sofaer. I dørkarmen, der grænser op til gangen og selvhenterbaren med vin til 20 kroner glasset, er ståpladserne. Og forrest på gulvet er så moshpitten formet af tre puder og et quiltet tæppe.

Det er fredag aften, klokken er snart 20, og på Østerbro i København dumper venner, venners venner og totalt fremmede ind i Frederik Kjeldal Skyggebjergs stue. De fleste giver hinanden hånd og et forsigtigt »hej«. Aftenens vært har arrangeret koncert med den fransk-italienske duo Caramè & Merime.

På sit eget stuegulv.

Kilde: Politiken / Cicilie S. Andersen og Johannes Skov Andersen

»Jeg har selv prøvet at være til en hjemmekoncert, og nu tænkte jeg, at jeg ville prøve det selv. Så velkommen!« siger han, inden han præsenterer duoen for de i alt 26 fremmødte publikummer.

I udlandet har man længe kunnet booke kunstnere hjem til privaten. I Storbritannien er Sofar Sounds førende, i USA er det ConcertsInYourHome, og i byer som Berlin og Hamburg har platformen SofaConcerts stået bag stuekoncerter i flere hundrede tyske huse og lejligheder.

Nu er fænomenet nået herhjem.

Efter flere år som forsker i jazz, festivaler og musikkultur på Københavns Universitets opsagde Anne Dvinge sidste år sin stilling for at satse på Low-Fi, en onlinemarkedsplads for dagligstuekoncerter, hvor musikere kan oprette profiler, og privatpersoner kan booke dem.

Indtil videre er over 400 artister og brugere tilmeldt portalen, der foruden 25 koncerter i Danmark også har stået bag koncerter i blandt andet Chile.

Ambitionen er at lave et salgsvindue for det vækstlag af artister og bands, der ofte er for små til de store bookingbureauer og har mod på selv at slæbe lys, lyd og instrumenter ind i privaten hos fremmede.

For selv om det er optrædener og livemusik – og ikke den indspillede musik på streamingtjenester og pladesalg – der i dag genererer langt den største omsætning i musikbranchen, er det stadig svært at tjene penge, siger Anne Dvinge.

»Der er stadig en opfattelse af, at musik er gratis. Som vand i vandhanen, man bare tænder for. Og det vil vi gerne være med til at ændre på«, siger hun.

Aflønningen af artisterne blander Low-Fi sig ikke i – prisen for koncerten aftaler musikerne og værten selv. Nogle har faste tariffer, andre er til forhandling, og ofte bliver koncerten betalt gennem donationer fra gæsterne, der lytter. Hos Frederik Kjeldal Skyggebjerg står en glaskrukke klar til at tage imod penge, og man kan også betale over telefonen med MobilePay. Den anbefalede donation lyder på 50-100 kroner. Det er målet, at alle – fra den store unge vennegruppe til sølvbrudeparret – har mod på at prøve hjemmekoncerter.

Det betyder ikke, at alle bliver lukket ukritisk ind på siden, der har både jazz- og poprockartister. For at blive optaget på Low-Fi skal man producere originalmusik eller nyfortolke.

»Da en mand ville sælge ballondyr, følte vi ligesom, at vi var nødt til at sige stop«, siger medstifteren Stine Hulvej.

De nye platforme, der er velvoksne i udlandet, bliver ofte sammenlignet med deleøkonomiske nyvindinger som AirBnb og Uber. Tjenester, der måske nok har fået ros for at bringe folk sammen i nye fællesskaber, men også har fået tæsk for at underminere hotel- og taxabranchen. Og flere steder er dømt ulovlige.

Ingen bip, bip

De fleste har smidt skoene i dørene i kollektivet Lystens Lakajer, hvor Frederik Kjeldal Skyggebjerg bor. Caramè & Merime er i fuld gang. Guitar, kazoo og klarinet. Engelsk, fransk og spansk. Mellem numrene fortæller de anekdoter fra landevejslivet i Australien og Europa, om afdøde venner, favorithunde og knuste hjerter. De fleste af sangene er deres egne, men der er også et par fortolkninger, og mindre end en time efter de første smånervøse håndtryk sidder hele stuen og fløjter ’Don’t Worry, Be Happy’ sammen.

»Når man spiller på en bar eller et koncertsted, er det tit for at gøre opmærksom på sig selv og skabe nye forbindelser«, siger franske Merime fra duoen, der efter aftenens koncert skal spille en stuekoncert i Malmø, inden de skal videre sydpå.

»Hjemmekoncerterne er noget helt andet; det er intimitet og fokus. Folk tager ikke engang deres mobiltelefoner op. De sidder bare og lytter«, siger han.

Musikbranchens Uber?

Uber og Airbnb er blandt andet blevet beskyldt for at skabe et sort marked uden tilstrækkelig sikkerhed for brugerne, hverken økonomisk eller juridisk. Men ifølge Anne Dvinge er Low-Fi ikke sat i verden for at erstatte de klassiske bookingbureauer; tjenesten fungerer som en anden mulighed og et supplement for kunstnere. Både dem, der har flere udgivelser, og dem, der blot har en enkelt ep bag sig. Håbet er, at møderne mellem artister og lyttere kan skabe et mere loyalt forhold, hvor folk måske igen vil betale for plader og ikke kun de mindre indbringende streamingtjenester.

»Både publikum, musikerne og værten skal være vindere«, siger Anne Dvinge.

I dag snupper Low-Fi 12 procent af indtjeningen i provision. Anne Dvinge forudser ikke, at det tal skal stige, ligesom det eksempelvis gjorde hos Uber til stor overraskelse for chaufførerne. Tværtimod.

»Vores håb er, at når vi for alvor får en forretning op at køre, så kan vi sætte det beløb ned for almindelige husværter. Til gengæld kunne man så sætte det op og tilpasse, når det eksempelvis er firmaer, der booker intime koncerter«, siger hun

For det er en udfordring at tjene lige så meget, når der typisk kun er mellem 20-50 siddepladser. Derfor er det heller ikke uden risiko, når artister tilbyder sig til stuepris på Low-Fi, siger Asger Steenholdt, bestyrelsesmedlem i Dansk Artist Forbund. Det kan ikke bare opfattes som illoyalt over for andre arrangører. Det kan i yderste konsekvens også betyde, at musikerne udkonkurrerer sig selv. Og det er ikke bæredygtigt, siger han.

»Hvis du som duo stiller op til en hjemmekoncert for 3.000 kroner – inklusive transport, feriepenge, penge til ekstra strenge og alt det andet – så er der en risiko for, at du aldrig løfter dig fra det prisniveau«, siger Asger Steenholdt.

Overordnet, siger han, er stuekoncerterne dog en »helt genial« måde at få lytternes øjne og ører op for, hvorfor det giver mening at støtte og investere i musikken.

Det samme lyder fra Dansk Musiker Forbunds formand, Anders Laursen:

»Det betyder indtjeningsmuligheder for musikerne. DMF støttede et par hjemmekoncerter i forbindelse med Spil Dansk Dagen sidste år, og vores medlemmer, der spillede til koncerterne, meldte om en positiv og inspirerende oplevelse«.

I krukken hos Frederik Kjeldal Skyggebjerg er der samlet små 1.700 kroner efter koncerten. Det er meget normalt for en stuekoncert med 26 tilhørere, siger Anne Dvinge, men noget lavere end i eksempelvis Tyskland, hvor folk er mere vant til donationer og drikkepenge.

Håbet for Low-Fi er, at man inden for de nærmeste tre år afholder 1.000 koncerter i 100 byer verden over.

Ud over Danmark er der lige nu bands og brugere i både USA, Sydamerika og Europa tilmeldt portalen.

»Men det er et langt sejt træk herfra«, siger Anne Dvinge.

En af aftenens tilhørere, Rikke Myung, så opslaget på Facebook ved et tilfælde og tilmeldte sig selv og sin veninde Ane.

»Det er min anden gang, og jeg synes, det er en vildt god måde at opleve musikken på«, siger Rikke Myung.

Hendes veninde stemmer i:

»Men jeg er glad for, at det ikke var mere publikumsinddragende, end det var. Det frygtede jeg lidt, inden jeg kom«.

Frederik Kjeldal Skyggebjerg har lige sagt farvel til et par gæster. Andre bliver hængende et stykke tid og taler med Caramè & Merime og med hinanden.

»Det var ligesom en date«, siger Frederik Kjeldal Skyggebjerg

»I starten var det lidt kluntet. Men så blev det bare vildt intenst og hyggeligt«.

Publiceret 20. juli 2016

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce