Når et gammelt medlem af tjukti-stammen i det nordøstlige Sibirien bliver så svag eller syg, at vedkommende ikke længere kan bidrage til fællesskabet, beder han eller hun simpelt hen om at blive slået ihjel. »I skal behandle mig som et rensdyr«, siger den gamle.
»Hvilket betyder, at de bliver slået ihjel med spyd eller dolket i brystet«, forklarer professor i social antropologi ved Aarhus Universitet, Rane Willerslev, der har studeret tjuktierne.
»Det er en ærefuld død. Ligesom at dø i krig. De gamle ofres til forfædrene, som rigtig gerne vil have menneskeofre. På den måde yder den gamle et sidste bidrag til flokken«.
Tjuktierne lever i dag af at holde rensdyr, men så sent som for et årtusind siden levede de, som mennesker har gjort i 95 procent af artens historie, nemlig som jægere og samlere. Et liv, som formodes at have sat sig langt dybere spor i vores hjerner og dermed i vores adfærd end det liv som agerbrugere, vi har levet i de seneste 10.000 år.
