Der er de der minutter ved en begravelse, inden selve den kirkelige handling går i gang. Hvor de sørgende ankommer og finder deres plads i kirken. Man nikker måske til dem, man genkender, giver et hurtigt kram, før man sætter sig. Stille, andægtigt, i respekt for situationen. Stilhed – det er nøgleordet.
For tre år siden sad Signe Molde dér. Stille, til en begravelse, på en kirkebænk mellem sine forældre i det tyste kirkerum.
Og så var der pludselig en, der prikkede hende på skulderen.
Igen. Og igen.
