Mandag eftermiddag sidder jeg i bilen på vej til København. Jeg har min ældste søn, Mikkel, og Mikkels kat, Coco-Boss, med. Mikkel bor i København og skal hjem. Jeg er tidligere på formiddagen blevet adviseret af Statsministeriet om, at jeg 15.30 bliver ringet op af statsministeren, så vi taler over højttaleren i bilen, mens vi kører fra midten af Fyn til Storebæltsbroen. Lars Løkke gennemgår regeringens plan, og jeg tager notater på min telefon samtidig. Altså, jeg kører ikke bilen, det gør Kristian. Kristian er min bror og medarbejder. Det er vigtigt, at jeg har en ved siden af mig, som jeg er 100 procent fortrolig med, og som jeg ved vil mig det bedste. Og som kender min psykologi så godt, at han også kan sige »rolig nu«, hvis jeg føler mig uretfærdigt behandlet«.
»Jeg siger ikke meget andet til statsministeren end tak for informationen og spørger lidt ind til nogle tekniske ting, som han efter bedste evne forsøger at svare på. Samtalen tager en halv times tid. Han ringer jo ikke for at forhandle«.
»En times tid inden Lars Løkke ringer, har vi sendt den første orientering ud til folketingsgruppen om, hvordan vi agter at håndtere det. At Simon Emil Ammitzbøll, Ole Birk Olesen, Joachim B. Olsen og jeg koordinerer udmeldinger«.
»Jeg ringer efter samtalen med statsministeren til Simon Emil – det gør jeg altid – og orienterer ham om, hvordan tingene ser ud. Vi er enige om, at der er mange gode elementer i den, og dem skal vi også huske at rose, for vi er godt klar over, at det næppe er den del, der vil blive spurgt meget ind til. Vi er klar over, at det, der vil være fokus på, er, hvorvidt vi holder fast i, at topskattelettelsen skal gælde hele vejen op. Vi diskuterer også, hvordan vi skal få gjort folk opmærksom på, at vi også har et stort ønske om at lette skatten i bunden, og efter at have drøftet med Ole Birk og Joachim B. Olsen lægger vi en slagplan om, at vi vil lade regeringen gå på tirsdag formiddag, så vil der komme utrolig meget støj, og der vil så være en meget stor efterspørgsel på os i forhold til det med det ultimative krav. Men vi beslutter os for ikke at forholde os til det det første døgn. Der er ikke på noget tidspunkt diskussion om, at vi selvfølgelig holder fast i vores oplæg«.
