Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
En dag i 1953 spurgte drengen Henrik sin mor, Bessie Sørensen, om noget, han og legekammeraterne havde grublet over længe.
»Hvorfor skriger de sindssyge ikke længere over på ’den lukkede’?«.
Bessie Sørensen var lægesekretær på Danmarks første og største psykiatriske hospital, Sct. Hans Hospital i Roskilde, og gift med ’Lig-Sørensen’, der arbejdede i hospitalets kapel.
Familien boede som andre af datidens medarbejdere i embedsboliger på det naturskønne område omgivet af marker, fjord, skov og åløb, som komplekset Sct. Hans Hospital udgør den dag i dag.
