Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Eftersøgt. Jihadistlederen Zarqawi på et udateret fotografi fra Jordan. Han blev dræbt i 2006. -Foto: AP
Foto: AP

Eftersøgt. Jihadistlederen Zarqawi på et udateret fotografi fra Jordan. Han blev dræbt i 2006. -Foto: AP

Pulitzervinder: Vi har selv skabt Islamisk Stat

Vesten drog i krig for at tage livet af terroren. I stedet fremmanede vi den mand, der siden grundlagde Islamisk stat. Det fortæller en ny bog af journalisten Joby Warrick.

Amerikanerne havde forregnet sig.

Året var 2004, og mens invasionen i Irak var på vej ind i sit andet år, stod det efterhånden klart for den amerikanske regering, hvad den var oppe imod.

Eller rettere sagt: Hvem.

I skyggen af afsættelsen af diktatoren Saddam Husseins Baath-regime havde en gennemtatoveret, tidligere vaneforbryder fra en ukendt jordansk mineby sat sig i spidsen for et – selv for militante ekstremister uhørt brutalt – oprør imod Iraks flertal af shiamuslimer. Ikonoklasmen og foragten for civile liv gik hånd i hånd; shiamuslimske moskeer og helligdomme blev destrueret, mens markedspladser i shiamuslimske byer blev udsat for blodige selvmordsangreb.

Manden bag den etniske udrensning skulle snart blive verdenskendt under navnet Abu Musab al-Zarqawi. Ud af asken fra den altødelæggende invasion steg han til vejrs og antændte et sekterisk spor i borgerkrigen, hvorefter han lagde fundamentet til den bevægelse, der mange mutationer senere skulle blive til Islamisk Stat.

Hvad værre var: Det var Vesten selv, der gjorde det muligt. Da det i 2004 stod klart, at Zarqawi var i gang med at undergrave amerikanernes dagsorden, offentliggjorde U.S. State Department en plakat med et par mugshots af jordaneren og udlovede en dusør på 25 millioner dollar. Zarqawi blev udpeget som en spøgelsesagtig hovedskurk bag en religiøs modstandsbevægelse i Irak, og hensigten var at få lokale til at tippe myndighederne om, hvor han gemte sig. Men i stedet gjorde plakaten og den omtale, der ledsagede den, Zarqawi til en kultfigur blandt jihadister. Militante islamister fra hele verden – herunder Danmark – sluttede sig til hans kamp i Irak. Myten om den usynlige leder gjorde Zarqawi mere populær end nogensinde før. Jihadister brugte sågar den amerikanske plakat i deres egen propaganda.

Foto: Marvin Joseph/The Washington Post

Historien er symptomatisk for den fejllæsning af den militante islamismes rødder, som oprulles i bogen ’Sort flag’, der udkommer på dansk på onsdag. For i Zarqawi var Vesten selv med til at skabe et monster, som i dag, mange år senere, fortsat bomber sig vej gennem arabiske menneskemængder i Mellemøsten, lufthavnspassagerer i Bruxelles og koncertgæster i Paris.

Godt to år har Washington Post-journalisten Joby Warrick brugt på at gennemtrevle hemmelige dokumenter og tale med alt fra amerikanske agenter til den irakiske sikkerhedstjeneste Mukhabarat. Vi møder den unge CIA-medarbejder Nada Bakos, som blev efterretningstjenestens fremmeste Zarqawi-ekspert. Vi møder den velreflekterede læge Basel al-Sabha, som stod for behandlingen af Zarqawi, mens jordaneren sad i fængsel. Og vi møder Abu Haytham, lederen af det jordanske kontraterrorisme-korps, som har til opgave at udrydde IS.

Det er gennem disse karakterer, vi får tegnet portrættet af den verdensberømte jihadist – og forklaret hvordan en enkelt jordansk fange for øjnene af Vesten kunne ende med at skabe det, vi i dag kender som Islamisk Stat (IS).

»Jeg har i mange år været fascineret af Zarqawi som figur«, siger Warrick, der tidligere i år modtog verdens største journalistpris, Pulitzer Prize, for bogen.

»Han er en lige så vigtig figur som Osama bin Laden i forhold til udviklingen i den globale jihad. Men i Vesten har vi ikke en forståelse for, hvem han var, og hvad han skabte. Og den samme fejlagtige undervurdering frygter jeg, at vi er ved at gentage i dag«.

Fra alfons til superstjerne

Warricks analyse er nemlig denne: IS opstod, længe før bevægelsen med sin skelsættende blitzkrieg i forsommeren 2014 erobrede store landområder, tog den irakiske storby Mosul og udråbte et kalifat. Det skete som følge af den marginalisering og undertrykkelse, sunnimuslimerne i Irak og islamisterne i Syrien blev udsat for af deres respektive regeringer. Og problemets rod – marginaliseringen og undertrykkelsen – førte til, at Zarqawi dengang kunne vinde opbakning og rekruttere fodsoldater. Siden har IS lukreret på samme marginalisering, og i morgen, når IS er fordrevet, vil en ny militant bevægelse kunne gøre det igen. For landets sunnimuslimer føler sig stadig marginaliseret af den shiamuslimske – og vestligt støttede – regering i Bagdad.

Han stylede sig selv i sort tøj

»Skal jeg udkrystallisere et enkelt budskab fra mit arbejde med bogen, må det være USA’s og Vestens fejlanalyse i udenrigspolitikken. Det var, som om vi var overraskede over, at vi havde en andel i, at Zarqawi fik medvind til sit projekt. Den samme forbløffelse ser vi i dag i forhold til IS, og derfor er det vigtigt, at vi husker historien«, siger forfatteren.

Abu Musab al-Zarqawi blev født i byen Zarga i 1966 i en fattig jordansk-palæstinensisk familie af beduinsk afstamning og voksede op i byen Zarga som en utilpasset ung mand, der havde svært ved at holde sig på den rigtige siden af loven. Han drak som besat, havde flere tatoveringer og var kendt hos det lokale politi som pusher, overfaldsmand og alfons for prostituerede.

Men i den yderste, militante gren af islamismen fandt han lise. Han gennemgik en renselse, fik en slægtning til at skære tatoveringerne af ham med et barberblad og lagde den ordinære kriminalitet bag sig. I stedet rejste han i 1989 til Afghanistan for at tilslutte sig mujahedinbevægelsens kamp mod den sovjetiske besættelsesmagt. Det kicksstartede Zarqawis karriere som islamistisk guerillaleder.

»Zarqawi var et atypisk forbillede for jihadister. Han var ikke som den strategiske Osama bin Laden eller den kloge og sofistikerede Mohammed Atta (hjernen bag 11. september-angrebene, red.). Zarqawi var fra en anden planet. En helt anden type. Han stylede sig selv i sort tøj, affyrede sit maskingeværer op i luften og henrettede selv sine fanger. Det er forbløffende, at han senere kunne blive så vigtig«, fortæller Joby Warrick.

I første omgang kom Zarqawi dog for sent til oprøret i Afghanistan. Men jordaneren fortsatte sin vej i det militante miljø og endte ad omveje med at blive arresteret i Jordan og smidt i det berygtede al-Swaqa-fængsel. Opholdet bag tremmer radikaliserede Zarqawi yderligere, og da Jordans Kong Abdullah i 1999 efterfulgte sin far og løslod en række politiske fanger for at gøre magtskiftet mere gnidningsfrit, havde han ingen anelse om, at han indirekte var med til at revitalisere den militante islamisme.

Myten er blevet en trumf for IS

Det var imidlertid lige præcis, hvad der skete, viser Joby Warrick i sin bog. Den amerikanske besættelse af Irak gav Zarqawis fundamentalisme et fundament at stå på, og jordaneren stod siden bag alt fra bombninger og kidnapninger til henrettelser af gidsler som den amerikanske forretningsmand Nick Berg. Zarqawi udførte personligt den markabre halshugning af Berg, som blev videofilmet og lagt på nettet – en propagandamanøvre, Islamisk Stat mange år senere skulle tage til sig.

Af ligesindede blev Zarqawi set som en modstandshelt, der bekæmpede en besættelsesmagt. Og da hans daværende organisation Jama’at al-Tawhid wal-Jihad(Organisationen for Monoteisme og Jihad, red.) senere lod sig opsluge af al-Qaeda, blev Zarqawi kronet som »emir« af al-Qaedas irakiske afdeling – forløberen til bevægelsen IS.

Jordaneren blev i 2006 dræbt under et amerikansk luftangreb, men da var skaden – set med vestlige øjne – allerede sket. Spørgsmålet er så, hvordan en gadedreng med så plettet et cv, så lidt religiøs viden og så uimponerende et familiestamtræ kunne stryge til tops og lægge kimen til det, der i dag anses for en af verdens største sikkerhedstrusler?

»Det er også overraskende for mig«, siger Warrick.

Men måske er forklaringen på Zarqawis succes netop, at han var antitesen til en topjihadist, funderer forfatteren.

»Jeg mener… Zarqawi var gangster, før han blev jihadist. Folk, der blev tiltrukket af hans kamp, blev draget af hans swagger-attitude og hans gangstermanerer. Det var først og fremmest kriminelle, der sluttede sig til ham. De gav Zarqawi magt som leder«.

Og efterdønningerne fra Zarqawis lederskab materialiserede sig for øjnene af Warrick under arbejdet med bogen.

»Mens jeg skrev ’Sort flag’, tog næste generation over i Syrien og fortsatte kampen. Jeg tror, at Zarqawi fik succes, fordi hans fjender overgjorde hans personlige betydning ved at elevere ham og gøre ham større end hans egen bevægelse. Det blev selvopfyldende. På en måde kan man sige, at vi selv skabte Zarqawi ved at gøre ham så mytisk«.

I den forstand kan man sige, at Vesten med mytegørelsen af Zarqawi selv forærede den globale jihadbevægelse en PR-strategi, som IS og bevægelsens spøgelsesagtige ’kalif’ Abu Bakr al-Baghdadi senere har kapitaliseret på.

»IS har jo senere overtaget billedet af sådan en jihadist-actionman, som der nu bruger i deres propaganda om alle deres krigere«, siger Warrick.

»Det er værd at tænke over«.

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce