Kære Michael, må lige fortælle dig noget. Her den anden dag stod jeg pludselig med ’Spøgelser’ i hånden ovre hos min lokale pladehandler i The Record Store i Invalidenstrasse. Betalte gladelig 5 euro for lp’en og gik hjem og satte den på. Min norske kæreste blev meget glad for ’Den eneste i verden’ og mente, at teksten er noget af det smukkeste og dybeste, hun har hørt eller læst på dansk. Ja, ville bare fortælle dig det ... håber, du trives! ... KH/E
Michael Falch: Kære Erik. 1.000 tak for den smukke historie. Det gør mig så godt at høre. De nordmænd, altså, de ser igennem tingenes ydre fremtoning! Jeg husker præcis den aften, da den sang pludselig var der, en mørk og blæsende novemberaften i et gammelt bondehus på Langeland. Det er frygten og kærligheden, der slås om magten. KrebsFalch er jo en meget glædelig succes, som også har den sideeffekt, at det opbygger længslen i mig efter at rive ting i stykker, og nyt soloalbum er i støbeskeen. Det vil være en stor glæde at se dig til koncert. Efter to år med mit rockband tror jeg, at næste etape igen bliver en tur i grøften, en anden sound, og ikke rocken med det større R. Vi får se. Kh fra Michael
Kære Michael, kan forstå, at de tanker, du luftede, sidst vi skrev sammen, er konkrete. Og har udmøntet sig i et album, der er på vej? Mindes den dag i Århus – eller Aarhus hedder det vel nu – hvor jeg stod med et eller andet halvdårligt blad, jeg havde købt og læst ude på gaden. De havde anmeldt den første Malurt, og jeg blev så nysgerrig, at jeg gik direkte til nærmeste pladebutik og købte den, ’Kold krig’ ... Mon det nye bliver lige så skelsættende?
MF: Åh, ja, det er et par virkeligheder siden. 1980. Det er sandt, at der er nyt på vej. Med en ny lyd, produceret af Mahler & Bir – også kendt som Christoffer Møller og Lars Skjærbæk fra mit band. De har gjort en stor indsats, og ’Pludselig alting samtidig’ er nok det mest producerede album, jeg har udgivet, siden Nils Henriksen i sin tid stod for ’Vindueskigger’ og ’Black-out’ med Malurt. Vores forsøg er at rykke mig lydmæssigt et sted hen, hvor jeg ikke har været før. Selvfølgelig har vi ikke fjernet tæppet under min musikalske identitet og den efterhånden mangeårige tradition, jeg står på. Men det står for mig som den værste skræk at komme ind i en ond cirkel, hvor man groft sagt reproducerer sig selv om og om igen fra album til album.
