Så lykkedes det alligevel til sidst. Hvilken lettelse! Nu har vi så også siddet med Sorteper på hånden og smilet stort i fire ud af de seneste fem år. Og bare drømt om, at der et eller andet sted på kloden – mod alle odds – skulle findes et endnu mere godtroende og selvoptaget folk end os selv, og at det en skønne dag lod sig friste til at nappe kortet ud af hånden på os.
Og helt ærligt: Hvad har man ellers overhovedet nordmænd til?




























