Undskyld, vi rør ikke ved kvinder«, udbryder 86-årige overrabbiner Beni Kalmanzon, da fotografen rækker ud for at give ham hånden.
»Specielt ikke en ung smuk kvinde som dig«, siger han og sender hende et hjerteligt smil.
Den lille mand med den runde mave, det lange hvide skæg og den dybe røst ligner mest af alt julemanden, som han kommer humpende for at låse os ind bag det høje jerngitter, der omkranser den jødiske skole, hvor han dagligt underviser. En bevæbnet julemand vel at mærke, for på højre side af sin sorte læderrem har han fastspændt et hylster med en AK47, der hopper op og ned, når han går.
Yeshivat Otniel er en form for jødisk universitet, hvor unge mænd kombinerer deres torahstudier med den værnepligt, der er pålagt alle israelere.
