Målløs. Hjælpeløs. Desperat. Rodayna Jaber sad og kiggede ud af bilruden. Hendes hænder var lagt i håndjern. Hun kunne ikke komme ud.
Kort forinden var en bulldozer ledsaget af en jeep kørt op ad den ujævne bjergskråning, der leder op til det hus, hun boede i sammen med sin mand og tre børn. En efter en sprang israelske soldater ud af bilen og stormede hjemmet.
»En af dem tog en af mine piger op og sagde, vi skulle forlade huset«, husker palæstinensiske Rodayna Jaber om den dag i 1998, hun blev smidt ud af sit hus i byen al-Baa beliggende i grænselandet til Hebron i den besatte del af Vestbredden.
Soldaterne begyndte at smadre skabene og smide tøjet ud af huset. Det ville den dengang 35-årige kvinde ikke finde sig i.
