Egentlig skal vi bare have fyret de skide priser af, stå dronningens nytårsfloskler igennem og sendt ungerne ud i trafikken og lege med noget krudt. Så vi i ro og mag kan drikke os i hegnet, hænge ud over stolen og kæfte op under kondomhatten, mens vi med mellemrum – som de besindige voksne, vi også er – bøjer os helt ned over de billige fusere af bordbomber, vi har flottet os med, lægger øjet til og sikrer os, at lunten nu også er gået ud. Og således kan tage hul på endnu et år med klap for begge øjne.
Men først et blik over skulderen. Ikke at man bliver klogere af at bladre i de forgangne 12 måneder. Nærmest tværtimod. Men visse ting forstår man pludselig. Eksempelvis hvorfor en halv million færre danskere i dag følger nyhedsudsendelserne i tv end for 10 år siden.
Her derfor først en lille bonusnyhed til alle, der ikke lige fik åbnet avisen, fjernsynet eller vinduerne i 2013, fordi tiden nu engang siver anderledes kælent ud mellem fingrene, når man sidder og smager på sit eget mundvand, mens man fedter for fællesskabet på de sociale medier:
Der er ikke sket noget. Særligt. Eller rettere: Hvis der er, opdagede de det heller ikke på nyhedsredaktionerne, hvor 365 dage var for få til, at der var tid til at spørge nogen, hvor vi egentlig skal hen, og hvordan vi skal bære os ad med at komme det. Alle kræfter måtte ofres på årets to store spørgsmål: Hvis skyld er det? Og: Hvad skal det koste dem?
