Solen skinner over Krystalgade, og dørmanden ved synagogen i København er en ægte prof: Han har lært gæstelisten udenad. Vi behøver kun at række vores iPhones med invitationen frem, så er vi genkendt hver især og bliver vinket gennem den lille flok sikkerhedsfolk frem til de ventende værter.
Mosaisk Trossamfund har inviteret til fest i Synagogen for at markere de 200 år, som nu er gået, siden de danske jøder så nogenlunde fik borgerrettigheder i 1814 med et frihedsbrev, der officielt hedder Den kongelige anordning af 29. marts 1814.
Men fest eller ej: 200 år efter anordningen kan man ikke gå i synagogen i København uden at møde et opbud af sikkerhedsfolk. Trossamfundets formand, Finn Schwarz, ser problemet i øjnene, da han holder festtalen:
»Vores tradition om at være danske jøder, det vil sige at udleve vores jødiske identitet inden for murene, samtidig med at vi var gode, almindelige samfundsborgere, blev udfordret af, at jødiske samfund ikke bare i Europa, men på verdensplan blev betragtet af terrorgrupper som legitime mål, og det skabte de sikkerhedsforanstaltninger, som vi har måttet leve med i snart 40 år«.
