0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Følelsen af at høre til på Hvidovrevej

Serie Man kan havne de mest uventede steder ved en tilfældighed. Politikens Dorte Hygum Sørensen havnede i Hvidovre. Og blev hængende i årevis. Mellem motorvejsudfletninger og skov, højhuse og gadekær, stilhed og desperation.

FOR ABONNENTER

Tro på det, havde nogen skrevet med maling på en asfalteret sti gennem uklippet ingenmandsgræs mellem en tilkørsel til Holbækmotorvejen og Vigerslev Allé.

I sommermånederne kunne man plukke valmuer og lupiner i græsset og ved hjælp af en god forestillingsevne udviske den i myldretider ret så monumentale trafikstøj lige her, hvor Valby hører op, og Hvidovre begynder. Sådanne dage hændte det, at teksten på stien sang som et højt håb.

På andre dage blev jeg mindet om min tvivl. Eller jeg læste ligefrem det hvidmalede budskab som en hån i kommunen, der er blevet udstyret med postnummeret 2650 og slanger sig smal, men alenlang på Vestegnen mellem Valby, Frederiksberg, Rødovre og Brøndby.

Sidder man tilbage med Hvidovre i et spil Matador, ved man godt, at konkursen nærmer sig. Kun Rødovre er lige så lidt værd i brætspillet, som ganske realistisk vurderer København K og Ø meget højere. Sammen med 2900 Hellerup, naturligvis.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce