En legetøjspistol i en blodpøl.
Det var første dag i eidfesten, hvor muslimer fejrer afslutningen af fastemåneden, ramadanen. Det er meningen, at eid skal være en festdag, en glædens dag, en dag, hvor man morer sig.
Men i Gaza endte den i mandags i blodsudgydelser. Over 50 børn stod i kø og ventede på, at det skulle blive deres tur til at prøve den vakkelvorne karrusel, da en bombe slog ned, blæste festdagen omkuld og gjorde glædens dag til sorgens.
Mit ophold i Gaza varede kun fem dage. Jeg skriver ’kun’, fordi de civile er spærret inde i Gaza på ubestemt tid. De kan ikke flygte, for grænserne til Israel og Egypten er lukket, og i den anden retning finder man kun et hav, der afpatruljeres af israelske flådefartøjer. Det er derfor, Gaza kaldes verdens største fængsel.
