Denne morgen var det utroligt kedeligt, at man skulle i skole. Det var så småt begyndt at blive lunere i vejret. Forårssolen havde fået magt, og det var dejligt lunt at gå her på den side af gaden, hvor solen nåede ned mellem de to rækker huse.
Min gade var en meget lang gade i et arbejderkvarter på Vesterbro. Husene i gaden var fantasiløse ens, dog gjorde forretningerne, der lå i hvert eneste hus, noget ved det kedelige udseende. I hvert eneste lokale med indgang fra gaden var der indrettet en lille forretning, og alle slags handlende var repræsenteret her. Der var købmænd, tobakshandlere, vaskerier, rullestuer, ismejerier, herre- og damefrisører og værtshuse, ind imellem lå der en del specialforretninger som for eksempel cigarrullere og trikotage. I kælderlokalerne var det mest marskandisere, kulhandlere og småhåndværkere, der holdt til. Alle forretningerne var koncentreret inden for et hundrede meter. Når man kom ud over denne afstand, begyndte det hele forfra igen. Vi havde også et par spisehuse i gaden, og her kunne man afhente dagens ret for et mindre beløb. I den ende af gaden, hvor jeg boede, havde vi et ligkistemagasin med forskellige kister udstillet i de store vinduer. Det var en forretning, vi unger skyndte os forbi.
Jeg var sent på den denne morgen og havde gaden næsten for mig selv, kun en hestetrukket mejerivogn larmede enormt meget med sine jernbeslåede hjul. Normalt foregik tingene i ryk i gaden. Ved halvsyvtiden kørte alle de gamle af sted på deres cykler til arbejde. Det næste ryk kom så ved halvottetiden, hvor ungerne myldrede ud af porte og opgange med deres skoletasker. Klokken var næsten otte, og gaden lå stille hen. Først ved nitiden ville der atter blive travlhed i gaden, når de handlende begyndte at åbne deres forretninger og bringe deres varesortiment ud på fortovet.
Mens jeg bevægede mig i retning af skolen, sendte jeg en stille bøn til Vorherre om, at skolen i nattens løb måtte være brændt ned. Jeg vidste godt, at det ikke var tilfældet, for så ville der have været en strøm af glade barneansigter den anden vej; børn, der helt sikkert vidste tusind bedre måder at udnytte en dag på end at gå i skole.
