Foto: Jacob Ehrbahn

Sovehjerte

Nat, mørke og søvndrukken vågenhed. Forfatteren Josefine Klougart skriver om sovehjerter og søvnløshed.

FOR ABONNENTER

Jeg lå i sengen i mine forældres soveværelse. Sollysets kornagtige varme, den følelse i ansigtet. Brisen ude fra haven da et vindue blev slået op, den kølige luft der løftede et tæppe af søvn væk. Mine forældre var der, de klædte sig på eller hang dyner til luftning og jeg kunne høre, de talte om mig, mens de troede jeg sov. Jeg kunne høre mine søstre løbe hen over gulvene nedenunder. At en af dem smækkede en låge i køkkenet. Det at man kender alle lydene så godt. Hun har et godt sovehjerte, sagde de. Jeg forestillede mig et af de store oksehjerter, dem jeg havde set i flamingokasserne på gårdspladsen efter slagtningen, de lå for sig selv, skåret ud af kroppen og spjættede i kassen, sådan huskede jeg det, spjættende men svagere og svagere – indtil de til sidst ikke længere rørte på sig, var blevet et uskyldige sovende hjerter.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent og få fuld adgang til Politiken i en måned for bare 1 kr.

Bliv abonnent for 1 kr

Mest læste

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce