Alarmen i malerisamlingen var ikke blevet udløst. Og vagten, der havde nattjansen på museet i Universitetsgata midt i Oslo, havde intet hørt. Men den oktobermorgen i 1982 kunne man konstatere, at et antal blændrammer lå rundtomkring på gulvet i malerisamlingen på Nasjonalgalleriet. Før morgengry var det lykkedes gerningsmændene at forlade den 100 år gamle rødbrune bygning med otte mesterværker af Picasso, Rembrandt, van Gogh, Goya og Gauguin. Der var tale om verdenskunst, der på det tidspunkt blev anslået til en samlet værdi af mellem 30-40 millioner norske kroner.
»Jamen, det var ganske forfærdeligt«, husker museumsinspektør Nils Messel, der dengang var ansat som assistent.
Året før var et maleri af Rembrandt stjålet fra samme museum. Tyveriet havde været impulsivt og udført af amatører. Men denne gang mente det norske kriminalpoliti, at der var tale om særligt professionelle kunsttyve. Gerningsmændene havde besøgt museet i perioden op til tyveriet for at rekognoscere og lægge en nøje udtænkt plan, viste efterforskningen.
Da museet var lukket kl. 15 om eftermiddagen 10. oktober, forekom alt ellers fuldkommen normalt. Museumsvagterne var efter lukketid gået en kontrolrunde og havde på deres tur passeret trappen op mod førstesalen. De havde intet mistænksomt noteret sig.
