Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Luften flimrer over betonen på villavejen General Paz i Córdoba. Middagssolen brænder mod huden som smeltet plastik. Inde i et lavt hus med gitterlåge glammer en hund, mens forhenværende politikommissær Julio César Giménez rumsterer med låsen og åbner sin gadedør.
Han er en kraftig mand med krøllet hår. På hans lyseblå T-shirt står: ’Jeg er usynlig. Kun fjolser kan se mig’.
»Kom indenfor«, siger han.
Han kaster et hurtigt blik ud på vejen. Ved det modsatte fortov, nogle meter længere nede ad gaden, holder en skinnende hvid Citroën. Ruderne er tonede. Kun på grund af den gennemborende sol aner man konturerne af en skikkelse bag rattet.
