Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
I 35 år har Robert R. Real været den, der gav stjernerne i Hollywood en stemme.
Som lydingeniør har han lagt kabler, bygget studier og sat mikrofoner til hundredvis af film og tv-shows.
Men da den 59-årige mand i denne uge stillede sig op foran Dolby Theatre på Hollywood Boulevard, mens den røde løber omhyggeligt blev lagt tilrette for stjernerne inden Oscarfesten, var det for selv at blive hørt.
»Pludselig var der bare ikke mere arbejde til mig, og nu har jeg været ledig i tre år. Jeg er bagud med børnebidrag til min 11-årige datter, og jeg bliver sikkert snart sagsøgt af min ekskone«, siger han.
